Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Fabrikker vare udelukkede. I 1761 blev der givet alle Landboer
Adgang til med deres Bygninger at indtræde i Købstædernes Brand-
forsikring; men denne Bestemmelse vakte Modstand. Da Forsikrings-
summen for de indtegnede Landbygninger var vokset til et Beløb af
henved 9 Mili. Rdl. C., besluttede Regeringen derfor at udsondre Land-
bygningerne og oprette en særlig Brandforsikring for dem. Den traadte
i Virksomhed i 1792 som en paa Gensidighed hvilende Forening,
hvori Indtrædelsen var frivillig. De mindre Foreninger, som rundt
om endnu vare i Live, kunde ikke bestaa ved Siden af den nye For-
ening, der blev administreret gratis af et Regeringskontor og var ud-
rustet med betydelige Begunstigelser. Blandt andet blev der til Be-
stridelse af de løbende Brandskadeserstatninger givet Forskud af
Statskassen, da de aarlige Repartitioner først skete efter Aarets Ud-
gang. Forholdene have tidlig tvunget Landbygningernes Brandforsik-
ring ind paa Reformer. I 1857 blev saaledes Interessenternes Del-
tagelse i Bestyrelsen og Indførelsen af en klassificeret Præmie gen-
nemført. Dette har været Købstædernes Brandforsikring til ikke ringe
Nytte ved Ordningen af tilsvarende Forhold. I 1872 udgik Land-
bygningernes, og i 1875 Købstædernes Brandforsikring fra Central-
styrelsens umiddelbare Forsorg. (Forsikringssum for Landbygninger
1795: 30 Miil. Kr., 1850: 316 Mili. Kr., 1900: 1918 Miil. Kr.)
Det ældste danske Aktieselskab for Brandforsikring paa Løsøre
blev stiftet i 1778 udelukkende for København og med Eneret. Der
foreligger intet Vidnesbyrd om, at der dengang hos Befolkningen i
Almindelighed føltes Trang til Løsøreforsikring. Hverken Bohave eller
Vareoplag vaie forsikiede imod Brandfare. Kun de store Handelshuse
og en enkelt særlig udsat Industrigren, Sukkerraffinaderiet, havde
hidtil tegnet Forsikring i Udlandet. Stødet til Selskabets Dannelse
kom fra Sukkerraffinadørerne, der forgæves havde søgt at bevæge
den københavnske Brandkasse til at overtage Forsikring af raa og
raffinerede Sukre og Købmandsvarer m. v.; men at Sagen blev gen-
nemført — ved en kgl. Kabinetsordre — skyldtes sikkert den heldige
Omstændighed, at Statsminister Schimmelmann ejede et Sukkerraffi-
nadeii i København. Ildebranden i 1795, der lagde af Byen øde,
bragte Kompagniet paa Afgrundens Rand, men Aktionærerne tabte
ikke Modet; ved en ny Aktietegning blev Kapitalen fordoblet og
Kompagniets Kredit bevaret.
I Hertugdømmerne var al Forsikring af fast Ejendom i Gilderne
bleven forbudt 1776; men disse generede vedblivende Brandkassen,
særlig de Møbelgilder, der gav sine Medlemmer et fast Pengebidrag
uden Hensyn til Værdien af den brandlidtes Ejendele og af det red-
dede. Denne Ordning gav de ubemidlede Lejlighed til at lukrere ved
Brande, hvorimod Gilderne ikke kunde tilfredsstille Trangen til For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
