Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
Allerede i Fristatstiden gaves der paa Island lovbefalede gensidige
Foreninger, hver omfattende et Sogn, til Forsikring af Huse og Krea-
turer. I Danmark har Tanken om Kreaturforsikring, saa vidt vides,
første Gang været offentlig drøftet i 1770, men blev ikke virkeliggjort
før omkring 1810, da de første danske Forsikringsselskaber for Heste
og Hornkvæg bleve oprettede paa Holsteinborg Grevskab, i Nørre Nis-
sum Sogn ved Lemvig, i Skive Landsogn og paa Taasinge.
Af nyere Dato er Forsikring imod Skade paa Afgrøde og Beska-
digelse af Vandledninger, Spejlglasforsikring samt Tyveriforsikring.
Næsten hvert Aar bringer nye Forsikringsformer, samtidig med at de
ældre uddybes og udnyttes i stigende Grad.
De hidtil omtalte Forsikringsarter, der alle kunne henføres under
Begrebet Elementar- eller Tingsforsikring, adskiller sig i deres økono-
miske Virkemaade fra Personforsikring, hvis vigtigste Form er Livsfor-
sikringen. Medens Tingsforsikringen ved Præmiebetalingen sikrer en alt
bestaaende Kapital imod hændelige Tab, tilvejebringer Livsforsikringen
først ved Præmiebetalingen en Kapital, saa at denne Kapitaldannelse
ved den periodiske Forpligtelse til Betaling af Præmien selv bliver
til en Pligt, og ved Betalingsmaaden udvikler sig til en regelmæssig
Opsparingsproces ogsaa af de mindste Indkomster. Set fra et for-
sikringsteknisk Synspunkt er Tings- og Personforsikring derimod væsent-
lig ens, idet de begge gaa ud paa at sikre en Formueinteresse imod
Tab eller Skade ved en hændelig Begivenheds Indtrædelse. Den, der
forsikrer sit Liv, gør nemlig to Ting: han anbringer for det første
sine Sparepenge hos Forsikringsselskabet og lader sig dernæst imod
et Vederlag give det forbindende Løfte, at Selskabet ved hans mulig
før Tiden indtrædende Død vil supplere hans, indtil da opsparede,
Tilgodehavende til den Størrelse, som det vilde have haft, hvis den
forsikrede havde naaet den i Kontrakten aftalte eller efter Dødelig-
hedstavlerne forventede Alder. Opfattes Livsforsikringen paa denne
Maade dels som en Opsparing, dels som en Forsikring, saa har den,
for saa vidt den er Forsikring, ganske den samme Karakter som
Tingsforsikringen — kun at Formueinteressen i det første Tilfælde
er knyttet umiddelbart til en Person.
Til Personforsikring kan foruden Livsforsikring og Livrente hen-
føres Biudeudstyrsforsikring, Klosterforsikring, Ulykkesforsikring, Syge-
forsikring, Tyendeforsikring, Kautionsforsikring og Forsikring imod
Arbejdsløshed.
De ældste Livsforsikringskontrakter, man kender, ere fra Aarene
1427 og 28; men denne Forsikringsart kunde først udfolde sig, efter
Brandforsikring i 1900: Præmiesum med Fradrag af Reassurancepræmie 333,189
Kr., udbetalt Branderstatning efter Fradrag af Reassurandørernes Andel 304,458.
V
O
R
T H
J
E
M
. I
I
I
. B
d
. 2
. A
f
s
n
i
t
. 1
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
