Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Sandsynlighedsregningen og Dødelighedsstatistikken havde skaffet
det fornødne Grundlag til Veje. Imidlertid prøvede man sig frem, men
adskillige af disse Forsøg kostede dyre Lærepenge. Ganske ufarlig
var dog den Form for Livrente, der først blev forsøgt i Danmark.
I 1652 havde Generalpostdirektør Poul Klingenberg truffet Italieneren
Tonti i Amsterdam og med ham drøftet Planen til en Renteforsikring,
som efter Opfinderen har faaet Navnet Tontine. Samtidig med at Tonti
1653 fik Mazarins Tilladelse til at oprette den første Tontine i Frank-
rig, lykkedes det Klingenberg at vinde Frederik III for en lignende
Plan. Den projekterede Tontine fik Navnet det frugtbringende Selskab.
Interessenterne skulde deles i 8 Aldersklasser, hver omfattende 8 Aar.
Renten af den for hver Aldersklasse fastsatte Indskrivningssum skulde
fordeles iblandt de til enhver Forfaldstid efterlevende inden for Klas-
sen. Indskuddene skulde Statskassen beholde imod at indestaa for
Rentebetalingen. Planen strandede imidlertid paa manglende Tilslut-
ning. Samme Skæbne havde en Tontineplan af 1694. Stærkt søgte
særlig af de højere Samfundsklasser bleve derimod de 1747 og 1757
oprettede statsgaranterede Tontiner, der kaldtes Lwrente-Societeter.
Ligesom de foregaaende skyldte Tontinerne af 1792 og 1800 nærmest
Statens Pengetrang deres Tilblivelse.
I Slutningen af det 17. Aarhundrede begyndte man i forskellige
Stater at oprette Livrenteanstalter, der ligesom Tontinerne gav Staterne
Lejlighed til at komme i Besiddelse af større Summer paa een Gang;
de bleve begge nærmest opfattede som nye, snedige Former for Stats
laan. Man var herved ikke klar over den væsentlige Forskel, der er
imellem en Tontine og en Livrenteanstalt. Medens en Tontmes Inter-
essenter blot dele Renten af deres Indskud, saa at Tontinen meget
vel kan bestaa, selv om Dødeligheden bliver en anden end forudsat
i Indbydelsen, idet kun Stigningen af de enkelte Deltageres Rente-
indtægt paavirkes deraf, staar og falder derimod en Livrenteanstalt
med Rigtigheden af den antagne Dødelighed, hvorefter den faste Rente-
indtægt, som er sikret Deltagerne, er afpasset.
Hvad sligt kunde føre til viser følgende Eksempel fra vor’ egen
Finanshistorie. 1690—92 stiftede den danske Stat et Laan paa 856,914
hollandske Kurant Gylden i Form af en Række Livrentekontrakter
næsten udelukkende med Hollændere. Planen var imidlertid i
bygget paa en rationel Beregning af Levesandsynligheden, men hvilede
kun paa et ganske løst Skøn. Der blev ydet alle Interessenter uden
Hensnn til Alder den samme Renteindtægt. Som Følge heraf kom Til-
gangen væsentlig til at bestaa af unge. Dernæst udbetaltes *8 ikke
mindre end 12 pCt. af Indskude! paa Livstid - hvad nu til Dag
næppe vilde kunne opnaas før 60 Aars Alderen. Da Staten derfor
snart indsaa, hvor ufordelagtigt Foretagendet var, tilbagebetalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
