Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 1703 de fleste Indskud. I Tiden fra 1773 til 1784 blev Statslåan
ved Salg af Livrenter genoptaget paa samme løse Grundlag. I Rente
blev der gennemgaaende udbetalt 8 pCt. Først efter at J. N. Tetens
havde paavist det mislige for Staten ved slige Kontrakter, blev man
forsigtigere med Salg af Livrenter.
Trangen til en praktisk Ordning af Enkeforsørgelsen førte til Dan-
nelsen af Enkekasser, længe inden man kunde magte en rationel Be-
regning af Enkepensionen, som i Virkeligheden hviler paa langt flere
usikre Forhold end Tilfældet er ved Livsforsikring; men man svævede
dengang i barnlig Uvidenhed om disse Vanskeligheder og nøjedes
med et løst Skøn, som derfor ogsaa i Tidens Løb viste sig uholdbart.
Den ældste Enkekasse i Danmark er den 1659 oprettede gejstlige
Enkekasse for Sjællands Stift. Enhver Præst i Stiftet kunde indskyde
50—200 Sletdaler. Gejstlige Bøder samt forfaldne Arveparter og Sjette-
og Tiendepenge ved Stiftets gejstlige Jurisdiktioner tilfaldt Enkekas-
sen, og til Dannelsen af et Grundfond skænkede Kongen desuden
1500 Rdl. Pensionens Størrelse var fastsat til 40 pCt. af Indskuds-
summen, men kunde enten forhøjes eller nedsættes efter Kassens Til-
stand. I Løbet af de paafølgende 60 Aar blev der oprettet lignende
Kasser i de øvrige Stifter.
Den første Statsenkekasse blev grundlagt 1707 med det Formaal
at yde Landofficerernes Enker en Pension, hvis Størrelse afhang af
Kongens Bestemmelse, og hvortil de ved Afkortning af Gager, mili-
tære Bøder og frivillige Gaver indkomne Beløb tjente som Grundfond.
Men ved Siden deraf kunde der gøres særlige Indskud, hvis Størrelse
ikke var nærmere bestemt, paa den Betingelse, at Enken skulde nyde
5 10 pCt. af Indskuddet. Da Kassen imidlertid væsentlig kun fik
Tilskud ved de tvungne Indbetalinger, som yderligere indskrænkedes
ved den Bestemmelse, at Afkortning af Gagerne kun skulde finde Sted
i Fredstid, viste den sig snart ude af Stand til at udrede Pension til
de mange Enker, der meldte sig; man søgte da ved en Omordning
i 1739 at fremme den frivillige Enkepensionering, hvorved Antallet af
Pensioner uden særligt Indskud kunde indskrænkes noget. De fri-
villige Indskud bleve bestemte til 100—1000 Rdl., og Pensionen blev
sat til 40 pCt. af Indskudssummen, uden at Aldersforskellen blev taget
med i Beregning. Skønt Kassen 1740 blev udvidet til alle Stænder,
blev den kun lidet søgt af den civile Befolkning. Den Bestemmelse,
at der for den anden Hustru kun skulde svares den halve Indskuds-
sum, medførte, at mange undlod at indskyde ved første Ægteskab og
først traadte ind, efter at de een eller flere Gange vare bievne Enke-
mænd, hvorved Kassen led et dobbelt Tab som Følge af Mandens
højere Alder og af den større Aldersforskel imellem Ægtefællerne.
De 1757 indførte Forbedringer viste sig ude af Stand til at bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
