- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
26

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - Ægteskabets Stiftelse - Ægteskabets Retsvirkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der kan faas Attest. Men der er de Ting, som man ikke kan skaffe
officiel Attest for. At man ikke skylder en anden Kvinde Ægteskab,
og at man ikke er for nær beslægtet eller besvogret med sin udkaarne,
det kan man ikke faa Autoriteternes Vidnesbyrd for, og Loven har
derfor søgt paa tvende andre Maader at sikre sig. Den har foreskreven
en Bekendtgørelse om, at Parterne inden en vis Tid agte at lade sig
vie, for derved at tilskynde saadanne til at gøie Indsigelse, som maatte
have lovlig Grund til at modsætte sig Ægteskabet; og Loven har fore-
skrevet, at Brudefolkene skulle stille to Forlovere, der kunne indestaa
for, at de nævnte to Hindringer ikke ere til Stede.
Bekendtgørelsen sker ved kirkelig Vielse ved Lysning fra Prædike-
stolen og ved borgerlig Vielse ved Kundgørelse til Tinge. Den skei
paa Brudens Hjemsted og er gældende for 3 Maaneder. Kommer
Brylluppet ikke i Stand i den Tid, maa Bekendtgørelsen gentages.
Lysningen skal ske tre Søndage i Træk, og paa den sidste Søndag kan
Brylluppet staa. Kundgørelsen til Tinge skal ske tie Ugei føi Vielsen.
Den kirkelige Vielse foregaar i Kirken, og Brudens Præst er i Al-
mindelighed berettiget til at foretage den; men man kan faa Bevilling
til at undlade Lysning, til at lade sig vie i Hjemmet og til at benytte
en anden Præst. Alle disse Tilladelser faas uden Vanskelighed hos
Overpræsident og Amtmand mod et Gebyr af 33 Kr. 66 Øre, og det
er dette, der kaldes at »løse Kongebrev«.
Den borgerlige Vielse foregaar paa Raadhuset efter skriftlig Be-
gæring derom af Parterne, og den foretages af Boigmesteren, hvis
der er en saadan, eller af Byfoged eller Birkedommer. I København
foretages Handlingen snart af Overpræsidenten, snart af Borgmesteren,
j Grunden er det en utilladelig Sprogbrug at kalde denne Handling
en Vielse. Det ejendommelige er jo netop, at det ikke er en »Vielse«
o: en Indvielse, der foregaar, men vi have beholdt Udtrykket som
vistnok fastslaaet i Sprogbrugen.

*


ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER.
Hustruen erholder Mandens Familienavn, hans Rang og Stand;
hun hæves ved at gifte sig med en fornemmere Mand, og hun de-
graderes ved at tage en simplere Mand. Adelskabet antages at gaa
af en Dame ved Giftermaal med en borgerlig; dog vistnok ikke, hvis
Damen er Datter af en Lensgreve eller Lensbaron. I hvert Fald an-
ses et saadant Adelskab som saa holdbart, at det ikke gaar af i Ægte-
skab med en Person af lavere Adel. Den fremmede Kvinde faar Ind-
fødsret ved at ægte en Dansk, og den Danske mister den ved at ægte
en fremmed. Hustruen har Mandens Forsørgelseshjem.
Fra disse Ægteskabets Retsvirkninger i offentretlige Forhold vende
vi os til Retsvirkningerne i selve Familielivet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free