Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ÆGTESKABELIGE FORMUEFORHOLD.
(Se omstaaende Lov af 7. April 181)9, hvis Paragraffer citeres i Marginen.)
I Løbet af de sidste 20 Aar har Ægteskabets Formueret gennem-
gået saa store Lovforandringer, at Emnet besidder en særlig Nyhedens
Interesse, og paa intet Felt af vor Lovgivning kan Kvindens Kamp
om Ligestilling med Manden glæde sig over saa reelle Sejre som her.
Nu kan det endog være Genstand for Disput, om dér ikke er frem-
kommen Ulighed til den anden Side til Skade for Manden.
For at forstaa den nuværende Ordning og vurdere Fremskridtene
vil det være rettest at fremstille Sagen som den var før 1880 og havde
været i umindelige Tider — thi i sine Hovedtræk er den saaledes
endnu — og derfra gaa over til de moderne Forandringer.
Naar Bruden efter endt Vielse træder ud af Kirken — eller maaske
at Raadhuset —, vil hun ikke genlinde sine Formueforhold i deres
gamle Skikkelse. Ved Vielsen ere de undergaaede en Forvandling.
Naturligvis gælder det samme for Brudgommen og hans Formue,’
men der er ingen Grund til i det følgende bestandig at tynge Frem-
stillingen ved at nævne baade Mand og Kone. Den enes Rettigheder
i Ægteskabet begynde netop der, hvor den andens holde op, og ved
at optrække Grænselinierne for den enes Beføjelser har man med det
samme afstukket Grænserne for den andens; det er to Sider af den
samme Sag. Men den omtalte Forvandling er størst for Hustruens
Vedkommende, og her, hvor Opgaven er at fremstille, hvad Ægteskab
fører til i formueretlig Henseende, er det derfor naturligt særlig at se
Sagen fra hendes Plads. Maaske er det ogsaa hende, der hyppigst
trænger til Belæring paa dette Punkt.
F o r m u e f æ l l e s s k a b .
Som den vigtigste Forvandling i juridisk Henseende plejer man
at nævne Formuernes Sammensmeltning. Hustruen faar i sin Mand
en Medejer til alt, hvad hun tidligere ejede alene, og bliver til Gen-
gæld Medejerinde af alt, hvad hidtil var Mandens; og hvad siden
maatte erhverves i Ægteskabet ved Arv, Gave, Opsparing o. s. v., det
bliver Fælleseje.
Dog, denne Virkning af Ægteskabet — det lovbestemte Formue-
fællesskab bliver ikke synderlig føleligt for Hustruen. Selv om
hun som fattig Pige ægter en rig og saaledes avancerer i Rigdom ved
Formuefællesskabet, er det ikke sikkert, at hun vil mærke det, thi
et er at eje, et andet er at raade; og Raadighed har hun som Regel
ikke over nogen Del af Fællesformuen. Manden har Eneraadighed § li.
over Ægteskabsformuen; kun han kan sælge, pantsætte, bortgive eller
paa anden Maade disponere over Formuen, ja saa længe han ikke
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
