Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
kan den Mand, der i lange Tider har været forsvunden, dukke op
og forlange sin Halvdel af hendes sammensparede Formue og des-
uden Arvepart i hendes Halvdel. Imod disse Eventualiteter kan der
undertiden raades Bod ved i Tide at søge Separation, ligesom Formue-
fællesskabet siden 1899 kan faas ophævet, naar en af Ægtefællerne $ 30
nlovligen ophæver Samlivet. Men i øvrigt skal det bemærkes, at paa
dette Punkt er der Ligestilling mellem Kønnene. Mandens Selverhverv
er stillet paa ganske samme Maade over for den forsvundne Kone.
Hvis vi nu spørge, om Lovgivningen i det hele har naaet til Lige-
silling mellem Ægtefællerne for »Selverhvervets« Vedkommende, saa
maa vi i alt væsentligt svare ja. Konen er uraadig over, hvad Man-
den fortjener, og kan ikke gøre Gæld paa det, og Manden kan ikke
raade over, hvad Konen fortjener, og hans Kreditorer kunne ikke
angribe det; og begges Fortjeneste hører.til Fællesboet. Men i een
Henseende har Konen her faaet et Forspring. Konen kan vel ikke
»gøre Gæld« til Skade for, hvad Manden fortjener, det vil sige ikke
stifte Gæld ved Kontrakt (Køb, Laan o. s. v.); men Hustruen kan faa
Kreditorer paa anden Maade. Hun kan føre Gæld fra Pigedagene
med ind i Ægteskabet, og hun kan som Kone blive pligtig til Skades-
erstatning — skrive falske Veksler, stikke Ild paa, bagtale o. s. v. —
og denne Gæld kan angribe hele Fællesboet, ogsaa hvad Manden har
erhvervet, medens saadan Gæld fra Mandens Side ikke kan søge Dæk-
ning i, hvad Konen har erhvervet, saa længe hun lever. Endvidere
vil det senere blive -omtalt, hvorledes Konen uden Hinder kan for-
ære saa meget, hun finder for godt, bort af, hvad hun selv fortjener,
medens Manden ikke her staar paa ganske lige Fod med hende, hvis
det er ham, der giver Foræringer bort af, hvad han fortjener.
I’
A ndre Indskræ nkninger i Mandens E n er a a d en .
Vi have nu omtalt det Tilfælde, i hvilket det var mest paatræn-
gende at gøre Indskrænkninger i Mandens Eneraaden over Fælles-
boet, nemlig i Tilfælde af, at Konen har Selverhverv; men selv bort-
set herfra kan Mandens Eneraaden blive mislig. Han er jo nemlig
deived i Stand til at forøde ikke blot, hvad han selv har indbragt
i Fællesboet; men ogsaa det, der stammer fra Konen. Her har Loven
af 7. April 1899 søgt at komme til Hjælp, hvis det, Konen har bragt § 1
1
med, er fast Ejendom eller Værdipapirer — Aktier, Obligationer o. 1
. —
og hvis det af Papirerne kan ses, at det er Konen, der har indbragt
det. Sligt kan Manden efter denne Lov nemlig hverken sælge*), pant-
sætte eller kvittere uden Konens Medunderskrift, og Mandens Ene-
raaden bliver saaledes betydelig indskrænket; thi ganske vist maa
*) For faste Ejendommes Vedkommende heller ikke overdrage Brugsret for usæd-
vanlig lang Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
