Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aviserne om: »at ingen maa betro min Kone noget« hjælper ikke
mod Gæld af denne Art.
H u s t r u e n s S e l v e r h v e r v .
Hvis Hustruens Stilling i Ægteskabet imidlertid er en anden end
§ ‘
27. den blot husførendes; naar hun selv er den erhvervende, da ere de
ovennævnte Bestemmelser ufyldestgørende, da bør Manden ikke ved
sine Dispositioner kunne gribe forstyrrende ind i hendes Erhverv, og
da bør hendes Erhvervsevne og hendes Kredit ikke lammes ved Ind-
skrænkninger i hendes Raadighed. De erhvervende Kvinder bleve da
ogsaa efterhaanden saa mange, at Loven alt i 1880 maatte give efter.
Det kunde ikke længer taales, at Manden i Kraft af sin Eneraaden
hvert Øjeblik kunde fratage Konen, hvad hun møjsommeligt havde
erhvervet til Familiens Underhold, eller gøre hendes Arbejde forgæves
ved at stifte Gæld, der opslugte, hvad hun havde tjent. Man afskaf-
fede derfor ved Loven af 7. Maj 1880 Mandens Raadighed over, hvad
Hustruen selv erhverver i Ægteskabet — ved egen selvstændig Virk-
somhed — altsaa ikke ved Arv eller Gave eller ved at hjælpe Man-
den i hans Bedrift. Hustruens Selverhverv hører vel endnu til Fælles-
boet paa samme Maade som det, Manden fortjener. Men nu er det
Manden, der ikke mærker stort til dette Fælleseje. Thi Hustruen har
Eneraaden derover; kun hun kan gyldig sælge og pantsætte det. Man-
dens Gæld kan ikke gribe forstyrrende ind i hendes Erhverv, da hans
Kreditorer ikke, saa længe hun lever, kunne søge Dækning i, hvad
Hustruen har fortjent; og hendes Erhvervsevne faar Støtte ved, at hun
kan gøre Gæld saaledes, at hendes Kreditorer straks kunne søge Dækning
i det selverhvervede og ikke behøve at vente, til Fællesboet skal deles.
At Hustruens Selverhverv for øvrigt vedbliver at høre til Fælles-
formuen, det bør ikke forundre. Reglerne om Fællesfoimuen eie jo
som sagt nærmest en. Regel for Delingen ved Ægteskabets Ophør, og
hvad der da er fortjent under Samlivet, under gensidig Hjælp, det
bliver ret naturligt delt lige. Dette gælder jo baade Mandens og Konens
Erhverv. Men det kan jo rigtignok hænde, at der nok har været
Ægteskab, men intet Samliv, og i saa Tilfælde kunne Lovens Bestem-
melser virke stødende. Saaledes hændte det i Aaret 1883, at en Hustru,
der i de sidste 15 Aar havde levet adskilt fra Manden og ved eget
Erhverv samlet sig Bohave sammen til en Værdi af 526 Kr., blev
tvungen til, da Manden nu døde, at afgive Halvdelen til Mandens
Dødsbo. En forladt Hustru altsaa er ikke sikker paa sit Selverhverv,
saa længe Formuefællesskabet ikke lovformeligt er hævet. Ved Man-
dens Død maa hun af med Halvdelen, fordi Selverhveiv ei Fælles-
formue; og kun, hvad der af denne Halvdel bliver til hende som
Arving efter Manden, faar hun tilbage. Og hvis hun selv døi føist,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
