Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men hun nu bliver letsindig og begynder at ødsle eller paa anden
Maadé misbruge sin Eneraaden over Selverhvervet, er der heller ikke
Tale om nogen Ret til Deling for Manden. Loven optræder her alene
som Konens Ridder og som den mistænksomme over for Manden.
Vi ere nu færdige med de Grænser, som Loven sætter for Mandens
Eneraaden over Fællesboet. Vi have noteret:
1) Konens faktiske Adgang til at gøre fornøden Gæld som Husets 8 13
Restyrerinde,
2) Mandens fuldstændige Afskaarethed fra Konens Selverhverv,
3) Hindringerne for Mandens Dispositioner over faste Ejendomme
og Værdipapirer, indbragte af Hustruen, og
4) Konens Adgang til i Nødsfald at faa Roet delt. i? 28
I øvrigt kan Manden skalte og valte med Fællesboet, som han
finder for godt. Er han ikke umyndiggjort, kan han ikke stoppes. § 14
Dog! — der kommer en Regnskabets Dag. Skal Boet engang
deles — ved Dødsfald, Separation, Skilsmisse, eller hvis Konen be-
nytter sin Beføjelse under Nr. 4 til at faa Boet delt — og Manden
har vanrøgtet Boet, kan Konen i visse Tilfælde møde med Fordring
paa Erstatning og forlange forlods ,zid af Fællesboet lige saa meget,
som Manden paa denne Maade har tilsat af Boet; og først hvis der
derefter bliver noget tilovers, bliver der Tale om Deling af Fællesboet.
Dette er noget nyt, indført i 1899. Det er ikke Meningen her at
opfordre Ægtefællerne til at føre Bog over hinandens Synder i Ægte-
skabet, men det er vor Pligt at gøre opmærksom paa, at der siden
1899 er visse Synder, det kan have sin økonomiske Betydning at føre
Bog over, for i sin Tid, naar Formuen skal deles, at kunne indgive
sin Regning til forlods Betaling. En saadan Bog vil da være at ind-
rette med følgende fem Konti:
1) Betaling af gammel Gæld. Naar Manden har ført Gæld ind i § 24.
Ægteskabet, og han nu betaler den af Fællesformuen, kan Konen
forlange forlods Erstatning, naar Boet deles, ligegyldig om Fællesboet,
som nu bruges til at betale Gælden *), er bragt med af Konen eller er
arvet af Manden selv eller er fortjent af ham. Hvis Fællesboet er
40,000 Kr. og Manden deraf tager 10,000 Kr. til Betaling af gammel
Gæld, kan Konen ved Fællesboets Deling forlods tage 10,000 Kr., og
Resten 20,000 Kr. — er da det Fællesbo, der skal deles i to Halvdele.
Denne Regel vil vinde almindeligt Bifald i de Tilfælde, som den
nærmest har taget Sigte paa. Gifter en rig Pige sig med en forgældet
Herre, og han bruger hendes Penge til at betale sin Gæld med, er
det rimeligt, at Pigen saa lidt som muligt kommer til at bøde herfor,
*) Naturligvis er Talen kun om den Gæld, der indførtes uden tilsvarende Midler til
at betale den.
m
s
n
’
J
r
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
