Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at hun derfor ved Delingen forlods tager lige saa meget ud, som
han har taget ud til sin Gæld. Følgende Tilfælde vil derimod findes
mindre naturligt: En fattig Pige gifter sig med en Person, der ikke
ejer andet end en stor Gæld — 180,000 Kr. — men som er en rig
Mands Søn. Nu arver han efter sin Fader 360,000 Kr., betaler sin
Gæld og kommer siden i Uenighed med Konen, hvorfor Boet skal
deles. Efter Gældens Betaling er Boet 180,000 Kr. værd, og Konen
møder nu op med Kravet paa forlods at tage lige saa meget ud, som
Manden har taget ud til Gælden. Den fattige Pige har altsaa tjent
180,000 Kr., medens den rige Mands Søn gaar derfra med tomme
Lommer og ærgrer sig over, at han ikke enten ved Ægtepagt havde
faaet indrettet, at det, han arvede, skulde blive Særeje; thi da skulde
han ikke gøre Konen Regnskab for, hvad han brugte Pengene til,
eller at han ikke havde ventet med at gifte sig, til han havde arvet.
Thi da vilde han have betalt sin Gæld før Giftermaalet, og derefter
vilde Fællesboet have været 180,000 Kr., og ved Boets Deling vilde
enhver af dem have faaet 90,000 Kr.
Dog vi skulle ikke trætte ved flere Eksempler. Her som andet
Sted søge vi de mest paafaldende Eksempler, da disse bedie hæfte
sig i Hukommelsen: men det er ikke Meningen ved vore »paafaldende«
Eksempler at rette nogen Kritik mod den nye Lov; dertil er Stedet
ikke her.
2) Skadegørende Handlinger. Alle de Udgifter, Fællesboet hai haft
ved Mandens strafbare Handlinger eller Handlinger, der medføie Ei-
statningspligt — Ildsvaade, Kørselsuheld, Vekselfalsk o. s. v. kan
Konen føre paa sin Regning, naar Boet skal deles, ligegyldigt om alle
Boets Rigdomme skrive sig fra Manden eller fra hende sel\. Den
Solidaritet, som tidligere knyttede Ægteskaberne sammen, at al Ge-
vinst og alt Tab var fælles, den er paa mange Maader ved at løses,
og her er et nyt Felt. Kommer Manden for Skade at stikke Ild med
sin Cigar, var det tidligere en fælles Ulykke for begge Ægtefæller, nu
søger Loven saa vidt muligt alene at lade det gaa ud over den uhel-
dige. Et Eksempel, som vil synes mindre naturligt, vil netop derfor
slaa Sagen fast i Erindringen.
En fattig Pige ægter en rig — paa 500,000 Kr. Han tager hende
paa Bruderejse paa en lejet Dampkutter, som han selv styrei, men
af Uforsigtighed løber han ind i et større Skib. Skaden er 2o0,000
Kr., og dem maa Brudgommen betale. Skal nu Fællesboet deles
Fællesboet, som ved Søulykken er bleven formindsket med 250,000
Kr. —, møder den fattige Pige op med sin Fordring paa forlods at
faa lige saa meget ud af Fællesboet, som Manden maatte betale i
Skadeserstatning. Hun faar altsaa de tiloversblevne 250,000 Kr. af
Boet, og den rige Mand gaar bort med tomme Lonnnei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
