Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3) Gaver af Fællesboet. Naar Manden i et enkelt Aar har foræret § ti-
mere end 5 pCt. bort af Fællesboets Værdi, kan Konen skrive det
Beløb, der gaar ud over de 5 pCt., paa sin Regning, naar Boet deles; og
det selv om Manden ved egen Virksomhed har fortjent, hvad Boet ejer.
Denne Regel søger at komme til Hjælp i de ikke ualmindelige
Tilfælde, hvor Manden forærer bort af Fællesboet til andre kvinde-
lige Forbindelser, ja maaske endog tager det, som Konen har ind-
bragt, tor at give til hendes Rivalinder. Men den tager med ogsaa
de Tilfælde, hvor Manden af det af ham selv sammensparede Fællesbo
bar givet bort til en Broder i Nød, til et patriotisk Formaal, eller
hvilken anden Gave, der er Tale om. I alle Tilfælde kan Hustruen
forlange »Erstatning«, naar Boet deles.
4) Udgifter td Særejet. Hvis Manden har haft Særeje, og detle er § 22.
forbedret eller udvidet ved Fællesboets Midler, kan Hustruen i sin
Tid forlange Erstatning herfor, naar Fællesboet skal deles.
5) Hvis Manden i Strid med, hvad ovenfor er sagt — altsaa uden S n.
Hustruens Samtykke — har solgt eller pantsat fast Ejendom og Værdi-
papirer, indbragte af Konen, kan hun, i Stedet for at faa Handelen
omstødt, gemme sit Erstatningskrav, til Boet skal deles.
Skulde der toruden Fællesbo tillige være Særeje for Manden, vil
Konen ikke behøve at oppebie Fællesboets Deling, men hun vil altid
kunne forlange de fem Regnskabsposter betalte af dette Særeje. Men an-
tageligen vil det ikke blive almindeligt for Ægtefællerne, saa længe de leve
sammen og Fællesboet er udelt, at præsentere hinanden slige Regninger. .
Vi have særlig omtalt denne Bogførsel for Konens Vedkommende.
Manden kan dog ogsaa have Nytte af at føre Bog over, hvad Konen
har kostet Fællesboet; men der er kun til Dels Ligestilling mellem
Ægtefællerne. Manden kan ganske vist med samme Nytte opføre
paa sin Regning: 1) Konens gamle Gæld, som han bar maaltet betale § 24.
af Fællesformuen, 2) alt, hvad Konens skadegørende Handlinger have § l».
kostet Fællesboet, 4) hvad der af Fællesboet er kostet paa Konens $ 22.
Særeje; men paa Punkt 3) er der Ulighed. Hvis Konen er den er-
hvervende, er der nemlig ingen Grænse sat for, hvor meget hun maa
forære bort om Aaret. Manden vil ingen Nytte have af at bogføre
hendes Presenter. Punkt 5) bliver der jo ikke Tale om for Hustruens
Vedkommende.
Nedenstaaende Opgørelse (se Side 36) vil støtte Hukommelsen.
Den ovenlremstillede Ordning af Ægteskabets Formueforhold er
naturligvis Genstand for Kritik. Nogle ere teoretisk misfornøjede med
den; de finde en anden Ordning mere stemmende med Ægteskabets
Natur i Almindelighed. Andre ere praktisk misfornøjede med den;
de ønske en anden Ordning for dem selv eller paarørende. Og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
