Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovgivningen forlanger da ogsaa, at Ægtepagten tinglæses o: bekendt- §§ ’»
gøres ved Læsning til Tinge, og saa længe dette ikke er sket, kan
man ikke over for »godtroende Tredieniand« paaberaabe sig, at Ægte-
skabsformuen ikke er Fælleseje. Derfor bør man helst, om muligt,
lade Ægtepagten tinglæse før Ægteskabets Indgaaelse; i hvert Fald
indsende Begæring om Tinglæsning før den Tid. Thi begæres Ægte-
pagten først tinglæst efter Brylluppet, behøver den ikke at respekteres
af dem, som have handlet med Manden under Ægteskabet forinden
Tinglæsningen uden at kende noget til Ægtepagten. Saadanne Kre-
ditorer kunne uden videre gøre Udlæg i Konens Særeje, som om det
hørte til Fællesboet, og det samme gælder de Kreditorer, som Manden
har fra før Ægteskabet; for dem var Konens Særeje ikke Særeje i det
Øjeblik, Manden giftede sig uden tinglæst Ægtepagt. Baade Mandens
Kreditorer fra før Ægteskabet og dem, han faar under Ægteskabet
tør Tinglæsningen, kunne altsaa behandle Konens Særeje som om
det var Fælleseje, men dog kun, hvis det. er nødvendigt for at komme
til deres Ret. Foruden Tinglæsning kræves der, naar der i Boet
findes Gældsbreve eller lignende Papirer, at disse faa Paategning om
Ægtepagten.
Hustruens Myndighed og Gæld.
Vi bør igen minde om, at Loven af 1899 har gjort Hustruen myn-
dig- Tidligere var hun — naar ikke særlige Foranstaltninger bleve
trufne — under Mandens Værgemaal, og i sin Egenskab af Værge
bestyrede han hendes Særeje. Forskellen var da ikke videre følelig
mellem Fælleseje og Særeje. Men nu behøves ingen særlige Foran-
staltninger for at holde Manden borte fra Særejet. Konen er disposi-
tionsberettiget derover og myndig, og der skal netop særlige Foranstalt-
ninger til for at indskrænke denne Myndighed. I Ægtepagten kan det
bemærkes, at Mandens eller en Værges Medvirkning skal til, for at
Hustruen skal kunne raade over sit Særeje; men hvis Ægtepagten er
tavs paa dette Punkt, saa har Hustruen fri Raadighed.
Deraf følger, at Hustruen kan gøre Gæld, som Kreditorerne kunne
kræve betalt af hendes Særeje; ikke blot det Særeje, hun i Øjeblikket
har, men ogsaa det, som hun i Fremtiden kommer til at eje, og vi
ere altsaa naaede dertil, at Hustruen ved Handel og Vandel kan skabe
sig Kreditorer, der kunne angribe ikke blot, som tidligere sagt, hendes
Selverhverv men ogsaa hendes Særeje.
Men Loven gaar endnu videre. De fleste Hustruer have jo hverken
Selverhverv eller Særeje, de fleste Hustruer have kun deres Andel i
Fællesboet, og Fællesboet, have vi set, kunne Hustruerne ikke behæfte
med Gæld. Altsaa ville de fleste Hustruer være ude af Stand til at
gøre Gæld, der kan kræves betalt af dem i Øjeblikket. Men engang
§ 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
