Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - Ægteskabets øvrige Retsvirkninger - Skilsmisse og Separation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at træffe en retlig Ordning. Dette gælder, som vi have set, i alle
Formueforhold-, men det gælder tillige, som vi senere skulle se, med
Hensyn til Børnene. Her maa en Løsning paa Stridighederne. Naar
der er Spørgsmaal om, af hvem Børnene skulle undervises, hvor de
skulle opdrages, hvor deres Opholdssted skal være, hvor de skulle i
Lære o. s. v., da maa der en retlig Afgørelse af, hvis Bestemmelser
der skulle gælde, Mandens eller Konens; og det gaar ikke an at over-
lade Børnenes Skæbne til Krigens vekslende Tilfældigheder inden Ægte-
skabets fire Vægge. Her anerkender da Loven »Hnsbondemyndigheden«
og giver Manden det afgørende Ord, saa længe han opfylder Forsør-
gelsespligten. Se nedenfor om Forholdet til Børnene.
Troskakspligten.
Een Konflikt er der dog, som Staten blander sig i, uagtet det
nærmest kun er en Konflikt mellem de to Ægtefæller i deres Forhold
over for hinanden. Det er den Konflikt, der opstaar ved Utroskab fra
en af Ægtefællernes Side. Troskabspligten er nemlig Ke/spligt, ikke
alene, som i gamle Dage, for Hustruen men ogsaa for Manden; her
>
bruges dér Magt. Straffeloven sætter Fængsel eller under formildende
Omstændigheder Bøder som Straf for Hoer o: Ægteskabsbrud; dog
kun saafremt den krænkede Ægtefælle forlanger det; og den ene Ægte-
fælle har ikke nogen Frifindelsesgrund deri, at den anden Ægtefælle
ikke er brødefri. Denne Bestemmelse er i øvrigt kun lidet benyttet.
Det gaar med denne som med de øvrige Konflikter i Ægteskabet, at
er det naaet saa vidt, at Ægtefællerne ikke selv kunne overvinde dem,
synes den nærmest liggende Løsning at være en Løsning af selve
Ægteskabet. Endnu gøres der vel ikke saa ganske faa Anmeldelser
til Politiet om Ægteskabsbrud, men de krænkede Ægtemagers For-
maal med disse Anmeldelser ere i de sjældneste Tilfælde at faa den
brødefulde straffet. Langt oftere er Formaalet netop det: gennem den
kriminelle Retsplejes Former at faa tilvejebragt Bevis for Brøden til
Brug ved en Skilsmissebegæring.
SKILSMISSE OG SEPARATION.
Separation.
Skilsmisse og Separation maa ikke sammenblandes. Separation
eller Adskilb lse fra Bord og Seng, som det tekniske Navn er, er ikke
en Ophævelse af Ægteskabet, men kun en Ophævelse af Samlivs-
pligten i Ægteskabet. Den katolske Kirke, der nødig gik med til Skils-
misse, indlørte Separation som en Nødhjælp der, hvor Samlivet mel-
lem Ægtefællerne viste sig alt for uudholdeligt. Separerede Ægtefolk
ere allsaa endnu gifte, de have Troskabspligt, kunne ikke indgaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
