Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - Skilsmisse og Separation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægteskab, og i det Øjeblik, de flytte sammen igen eller blot forbi-
gaaende omgaas påa ægteskabelig Vis, er Separationen forbi og de
normale Retsvirkninger af Ægteskabet indtræde straks. Separation
sker ved Bevilling og kan opnaas — i Almindelighed bos Overpræ-
sident eller Amtmand —, naar begge Ægtefæller ere enige om at ønske
det, eller, selv om den ene Part protesterer, naar den anden har skellig
Grund til at forlange Samlivet hævet, f. Eks. hvis der er Grunde, som
kunde give ham Adgang til Skilsmisse, eller hvis han kan bevise, at
den anden Ægtefælle er fordrukken, øver Vold mod ham eller lignende.
Før Separation kan opnaas, maa der som Regel forsøges baade
gejstlig Mægling (af Præsten) og verdslig Mægling (af Øvrigheden), og
desuden maa alt være bragt paa det rene angaaende Formuens Deling,
Mandens Forsørgelsespligt og Børnenes Stilling; men hvis .Ægtefæl-
lerne ikke her kunne blive enige, kan Justitsministeriet sige det af-
gørende Ord.
Fraseparerede Ægtefæller arve ikke hinanden.
Men hvad Fordel have Ægtefællerne af at søge Bevilling til Sepa-
ration? Naar de ere enige om at ophæve Samlivet, hvorfor kunne
de da ikke lige saa godt gaa fra hinanden efter en privat Overens-
komst^ Hvad Nytte er Bevillingen til? Det er klart, at Fordelen var
mere iøjnefaldende i tidligere Tid, da Ægtefolkene ikke maatte gaa
fra hinanden uden Bevilling, da der over for den katolske Kirke val-
en Samlivspligt, hvis Overtrædelse blev straffet. I vore Dage er Sam-
livspligten jo yderst svag over for det offentlige, og den offentlige
Ophævelse af Samlivspligten, som Bevillingen medfører, faar derfor
ikke saa stor Betydning som tidligere. Men nogen juridisk Virkning
har Samlivspligten dog endnu, som vi tidligere have set. Hustruen
har jo kun Ret til Underhold af Manden, naar hun opfylder Samlivs-
pligten; og hvis en Ægtefælle vil unddrage sig Samlivet med den
anden og værge sit Hjem mod den andens Indtrængen, da kan han
ikke faa Politiets Hjadp dertil, selv om han har nok saa gode Grunde
for ikke at ville bo sammen med Ægtefællen. Og denne Samlivspligl
kan ikke hæves ved privat Overenskomst.
Naturligvis kunne Ægtefællerne indgaa en saadan privat Overens-
komst; men den er ikke bindende. Der er Adgang for enhver af Par-
terne til at fortryde Overenskomsten, og han kan da træde tilbage og
gøre sine gamle Rettigheder gældende. Først ved Separationsbevillingen
faar Overenskomsten Stabilitet, først da er Hustruen sikker paa Man-
dens Underholdspligt, sikker paa, at han ikke en skønne Dag erklærer,
at han kun vil understøtte hende, hvis hun vil flytte sammen med
ham igen. Først efter lovformelig Separation kan Hustruen søge Poli-
tiets Bistand mod Mandens Indtrængen i hendes Hjem og faa Politiet
til at fjerne Manden, hvis han har trængt sig ind til hende. Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
