- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
47

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - Skilsmisse og Separation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Derimod kan man ikke faa Ægteskabet opløst ved Dom paa Grund
af Ægtefællernes Mangel paa Enighed, deres Gemytters Uoverensstem-
melse, hensynsløs og krænkende Adfærd fra den enes Side o. s. v. Paa
Lovens Tid vare den Slags Ægtefolk for bestandig bundne til hinanden.
Men her have vi et af de ikke faa Eksempler paa, hvorledes det
netop er det enevældige Kongedømme, som muliggør, at liberalere
Anskuelser kunne naa frem. Medens det af Folket regerede England
har en streng og »gammeldags« Skilsmisselov, fordi Skilsmisser kun
foregaa ved Lov og Dom, og Love paa dette Omraade ikke saa let
lade sig ændre, har den enevældige Konge her i Landet aabnet en
Vej for skilsmissesøgende, som gaar uden om Loven og Domstolene
og som er af gennemgribende Betydning for vor Ægteskabsret, nemlig
Bevillingsvejen. I Begyndelsen var Kongemagten forsigtig og ængstelig
ved at fravige Lovens Bud, men efterhaanden fik den Mod. Man vil
forstaa, at den i Pietismens Tid under Christian VI holdt sig tilbage,
at den under Struensee gik et Skridt frem, og i Begyndelsen af dette
Aarhundrede udviklede der sig den Bevillingspraksis, der endnu følges,
og som gør den danske Ægteskabsret i Forhold til andre Landes Lov-
givninger ganske særlig liberal hvad Skilsmissevæsenet angaar.
Den Ægteskabslovgivning, der giver let Adgang til Skilsmisse, kom-
mer mange ulykkelige til Hjælp, hvis Liv forkrøbles i mislykkede
Ægteskaber; paa den anden Side vil den Lovgivning, der gør Skils-
misse til en fjern og ringe Mulighed eller endog til en Umulighed,
fremtvinge Resignation og derved hjælpe mangt et Ægtepar over forbi-
gaaende Kriser og øjeblikkelige Anfægtelser, der under en friere Ægte-
skabslov vilde have ført til et Brud af Ægteskabet. Den danske Ægte-
skabsret har i særlig Grad taget det første Hensyn og forlanger ikke
synderlig Resignation af Ægtefolk.
Hvis begge Ægtefolk ere enige, kan Bevilling til Skilsmisse altid
opnaas, naar Ægtefællerne ifølge Bevilling i tre Aar have levet sepa-
rerede, eller de dog faktisk have levet adskilte saa længe efter en paa
særlig Maade indgaaet Overenskomst — for en Forligskommission
eller for Amtmanden —, eller de faktisk have levet adskilte i en læn-
gere Aarrække; og hvis en af Ægtefællerne erkender sig skyldig i et
Foihold, der vilde kunne føre til Skilsmissedom, og de begge ere
enige i Skilsmissen, vil en saadan ofte straks kunne opnaas ved Be-
villing. Gejstlig og verdslig Mægling vil i Almindelighed kræves i
disse Tilfælde.
Hvis den ene Ægtefælle protesterer, opnaas Skilsmisse ganske vist
ikke saa let; men have Ægtefællerne levet separerede i tre Aar, vil
Opnaaelsen sjældent være vanskelig, og den ene Ægtefælles graverende
Opførsel over for den anden har hyppigt medført Skilsmissebevilling
straks for den krænkede Part.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free