Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Familieforholdet til Børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLÆGTSKABET.
Vi have nu omtalt den første Faktor i Familien, det ægteskabe-
lige Forhold. Men Familien omfatter andre Forhold og da navnlig
Slægtskabsforholdene.
Ægtefolk ere nemlig i Familie med hinanden; men ikke i Slægt
sammen. Ægteskab forudsætter en Kønsforbindelse; men Slægtskab
forudsætter Fødsler. To ere i Slægt med hinanden, naar den ene ned-
stammer fra den anden, eller de nedstamme fra en og samme tredie,
og Slægtskabets Nærhed mellem de to beror paa, hvor mange Fødsler
der have været nødvendige for at danne Forbindelsen mellem dem.
Mellem Bedstefader og Barnebarn dannes Forbindelsen ved to
Fødsler, mellem Broder og Søster ligeledes ved to Fødsler, mellem
Onkel og Nevø ved tre, mellem Fætre ved fire; men det nærmeste
Slægtskab, det, der dannes alene ved en eneste Fødsel, det er Slægt-
skabet mellem Forældre og Børn. Dette Familieforhold ville vi derfor
først behandle, baade Familieforholdet til de ægte og de uægte Børn.
FAMILIEFORHOLDET TIL BØRNENE.
Allerede forinden Verdensborgeren ser Lyset, tager Staten sig af
ham. Den Kvinde, der venter sig, er ikke raadig over sin Livsfrugt,
og Straffeloven foreskriver Tugthus- eller Forbedringshusarbejde for
»Fosterfordrivelse«, og det hvad enten det sker i de senere Svanger-
skabsmaaneder, da Moderen føler Liv i Fosteret, eller det sker i
Svangerskabets første Begyndelse. Moderen er hjemfalden til Straf,
saa snart hun tyer til fosterfordrivende Midler paa en Tid, paa hvil-
ken hun anser sig at være frugtsommelig.
I saa Henseende er der ingen Forskel mellem de gifte og ugifte
Kvinder. Men i øvrigt stiller Straffeloven sig noget forskelligt over for
de Kvinder, der ere frugtsommelige i Ægteskab, og de, der ere be-
svangrede uden for.
Naturligvis er det enhver Kvindes Pligt at omgaas omhyggeligt og
forsvarligt med den Livsfrugt, hun bærer paa, ved Fødselen at søge
sagkyndig Bistand og forberede Modtagelsen af Barnet med Barnetøj
m. m. Men drejer det sig om ægte Børns Fødsel, mener Straffeloven,
at den moderlige Drift og moralske Tilskyndelse er tilstrækkelig virk-
som, og at en særlig Straffebestemmelse her er upaakrævet.
Dersom det derimod drejer sig om en uægte Fødsel, befrygter
Loven, at andre Fristelser skulle trænge Moderdriften tilbage, og over
VORT HJEM. III. Bd. 3. Afsnit. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
