Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan selv paa een Maade faa Overenskomsten skudt til Side, nemlig
ved at erklære sig villig til at forny Samlivet; da gælder, som vi have
set, ikke længer den private Separation. Men Barnet er, selv om Ad-
skillelsen mellem Forældrene vedvarer, næppe bundet ved deres pri-
vate Separationskontrakt. Hvis Hustruen f. Bks., for at slippe for
Samlivet med sin rige Mand, gaar ind paa med Barnet at leve i trange
Kaar, da er denne Overenskomst næppe bindende for Barnet.
Et Spørgsmaal ere de lærde uenige om; nemlig om Børnenes Stil-
ling, naar de selv eje noget. De kunne have faaet Formue ved Testa-
mentsarv, ved Gave eller — hvis den ene af Forældrene er død —
\ed Arv fra den døde eller den dødes Slægt. Skal saa Børnenes
Formue først bruges til deres Underhold, førend Forældrene ere
pligtige at afse noget? eller kunne Børnene forlange deres Kapital
urøit, saa længe Forældrene ere i Stand til at føde dem paa anden
Maade?
Den, der opfatter Forældrenes Underholdspligt nærmest fra Syns-
punktet: Forsørgelse af trængende, saaledes som mange mene, at Lov-
givningen væsentligst ser den, vil ikke være i Tvivl om, at Forældrene
kun have Underholdspligt, naar Børnene ikke selv have nok, og at
altsaa Børnenes Penge først skulle bruges. Hvis man derimod ser
Foiældienes Pligt under Synspunktet: Børnenes Delagtiggørelse i
Familiegoderne, da bliver Sagen mere tvivlsom, og da vor Opgave
ikke ei videnskabelige Udviklinger, maa vi lade denne Tvivl blive
staaende.
Een Ting maa imidlertid stærkt betones. Selv om Forældrene for
Forsørgelsesudgiftel kunne kræve Erstatning i den Formue, som Bør-
nene eje paa. den lid, Udgifterne bleve afholdte, saa have Forældrene
i hvert Fald ikke Erstatningskrav i den Formue, som Børnene er-
hveive, efter at Udgifterne ere afholdte. Børnene komme ikke i Gæld
til Forældrene ved at blive underholdte af dem, og ere ikke pligtige
til at betale tilbage, naar de senere selv erhverve noget. En saadan
Bestemmelse vilde jo medføre, at ethvert Menneske vilde begynde sit
Liv som voksen med Gæld, stiftet i Barneaarene, en Gæld for indtil
18 Aais Foisørgelse; den yngre Generation vilde bestandig være gæld-
bunden til den ældre, et i økonomisk og social Henseende højst mis-
ligt Forhold, som vor Lovgivning intet kender til.
Ja ikke engang trængende Forældre kunne hos Børnene forlange
Gengæld for, hvad de i Børnenes Barndom ofrede paa dem. En
Bothscliild vilde kunne lade sine Forældre sætte paa Fattiggaarden,
uden at der juridisk kunde gøres noget mod ham. Underholdspligten
visei fremad, ikke tilbage. I tidligere Tid var Forældres Underhold
en Familiepligt for Børnene; men denne Opgave er nu overtaget af
det offentlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
