Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O p d r a g e l s e s p l i g t .-
Forældrene liave Pligt til at opdrage Børnene og vaage over deres
legemlige og aandelige Vel; men selvfølgelig er dette af den Slags
Pligter, som ikke direkte kunne fremtvinges. Man kan ikke tvinge
en Fader under en daglig Mulkt til at opdrage sine Børn. Heller ikke
haves der her i Landet Straffebestemmelser for Forældre, der for-
sømme deres Opdragelsespligt. Den væsentligste Betydning af nævnle
Pligt som RetspYigt er den, at Pligtforsømmelser kunne medføre, at
Forældremagten fratages Forældrene, den vi nu skulle omtale.
F o RÆLDREM AGTEN.
Forældremagten, Forældrenes Myndighed over Børnene, ei en Side
af Familielivet, der ligesom Familielivets andre Sider har sin Historie,
sin ejendommelige Udvikling, fra det mere familiemæssige Synspunkt
til et Synspunkt, hvor Samfund og Stat træde i Forgrunden og trænge
det gamle Begreb om Familien tilbage. I ældre Tid saas Forældre-
magten mere som Udslag af Faderens Magtfuldkommenhed, hans
Rettighed over Barnet, en Rettighed, der oprindeligen ikke var saa
overordentlig forskellig fra Ejendomsret. I nyere Tid er det, dei trædei
i Forgrunden, meget mere Forældremagten som Middel til Barnets Op-
dragelse, et Middel, som Staten har betroet Forældrene samtidig med
at paalægge dem Opdragelsespligten.
Overgangen fra det ene Synspunkt til det andet er umærkelig; det
er umuligt at sige, hvornaar det sidste Synspunkt Forældremagten
som knyttet til Opdragelsespligten — først møder frem i Lovgivningen;
og det er vanskeligt at paastaa, at det gamle Synspunkt, Faderens
Rettighed over Barnet, skulde være ganske forsvunden fra moderne
Ret. Men iagttages Udviklingen i store Træk, er Forskellen umis-
kendelig mellem paa. den ene Side Synspunkterne i Tider, hvor en
Abraham vilde ofre sin Søn, hvor en Hakon Jarl etter Sagnet ofrede
sin, hvor den islandske Fader kunde sælge sin Søn som Slave, hvor
den ugifte Pige solgtes til Bejleren, og hvor Forældre over hele Nor-
den tillog sig Ret til at udsætte deres spæde Børn til Føde for vilde
Dyr _ og saa paa den anden Side Synspunkterne i Tider, hvoi
Staten foreskriver, hvorledes Barnet skal undervises, og hvor længe
døt skal lsørø
Udviklingen gaar i Retning af at begrænse Forældremagten, og et
Vidnesbyrd om, hvor hurtigt denne Udvikling gaar, er den Forbav-
selse, hvormed vi nu høre, at Forældrene her i Landet i sidste Halv-
del af det 18de Aarhundrede uden Dom kunde sætte deres vanartige
Børn ind i Tugthuset, som vel at mærke ikke var en Opdragelses-
anstalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
