Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligeledes klinger det allerede fremmed for os at høre, at Faderen
indtil for et halvt Aarhundrede siden kunde gøre sine Børn arveløse
paa Grund af Ulydighed fra deres Side.
Forældremagtens Kendetegn er en Beføjelse til privat Magtudøvelse
over for Barnet, en Beføjelse for Forældrene til at fremtvinge deres
Forlangender over for Børnene ved at tage sig selv til Rette, saa at
den legemlige Tvang, der over for andre vilde være strafbar som
Vold, og den Indespærren, der over for andre vilde være strafbar
som Frihedsberøvelse, bliver straffri, naar den af Forældre øves over
for deres Børn. Denne Ret medfører altsaa en Beføjelse til, hvis
Barnet er løbet bort, at gribe det og med Magt føre det til det Op-
holdssted, Forældrene maatte vælge, samt til at skaffe sig Lydighed
af Barnet ved Revselsesretten. Og Staten understøtter Forældrene i
Udøvelsen af denne Beføjelse. I ældre Tid var Forældremagten vist-
nok i højere Grad end nu et rent Familieanliggende. Nu er i hvert
Fald Politiet behjælpelig med at opspore og bringe Barnet tilbage til
boiældrene, og hvis Trediemand skulde sidde inde med Barnet, kunne
Forældrene kræve Fogedens Bistand til at faa det udleveret. ’
Hvor langt Forældrene ere beføjede til at gaa i Magtudøvelse over
for Børnene, kan der naturligvis ingen Regler gives for. »Hvert Barn
skal jo have det paa sin Maade«, og foruden at Lovgivningen ikke
vilde evne en tilstrækkelig Specialisering af de mange individuelle
Forhold, vilde et Forsøg herpaa aabne Døren for den mest utaaleli<æ
Indblanding fra Statens Side i det indre Familieliv. En Beføjelse for
Staten til at skride ind og undersøge, om en Revselse i det enkelte
Tilfælde har været uretfærdig eller dog uretfærdig stærk, vilde vi i
hvert Fald for Tiden, ikke kunne tænke os.
Men Bevægelsen er utvivlsomt hen imod en Indskrænkning af
Revselsesretten. Naar vore tidligere Love, blandt andet Christian Vs
Lov, bestemme, at Forældre maa revse deres Børn med Kæp eller
Vond, men ikke med Vaaben, saa lyder denne Bestemmelse for
moderne Øren nærmest som en Tilladelse - nemlig til den moderate
Revselse—; men der har utvivlsomt været en Tid, da Bestemmelsen
nærmest var sat i Loven som et Forbud — nemlig mod den farlige
Revselse —. Nu ere Grænserne for Revselsesretten i Straffeloven satte
snævrere endnu, idet § 202 sætter Straf for Forældres Mishandling af
deres Børn — selu om dette kun sker med Kæp og Vond. Og Mis-
handling er et elastisk Begreb, der giver Rum for ny Udvikling. Hvad
den ene Generation af Dommere ikke vil anse for Mishandling, vil
en næste Generation maaske stemple som saadan, og umærkeligt
vi paa denne Maade Revselsesretten kunne blive indskrænket, efter-
haanden som Synspunkterne i Folket forandre sig.
Forældremagten indeholder, hvad der følger af det foregaaende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
