Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne nødes til at underkaste sig Faderens Vilje, ja endog finde sig
i Revselser. Men dette er frivilligt. Barnet underkaster sig Hustugten
for at undgaa at maatte forlade Hjemmet eller miste Faderens Under-
støttelse. Dette har intet med Forældremagten at gøre. Et 18aarigt
Barn er under saadanne Forhold ikke stillet anderledes i juridisk
Henseende end den Tante, der nyder Ophold i Faderens Hus.
Hvem har Forældremagten?
Hvis Forældrene leve i Samliv, tilkommer den dem begge. Opstaar
der Uenighed mellem dem angaaende Barnet, da gør dog Husbonde-
mgndigheden sig gældende, som vi tidligere have set. Ikke saaledes,
at Manden en Gang for alle kan sætte Konen ud af Spillet og fratage
hende Forældremagten. Han kan ikke en Gang for alle forbyde hende
at revse Barnet, paavirke det eller lignende; men i hvert enkelt Til-
fælde, hvor Strid opstaar om Barnets Behandling, kan han sætte sin
Mening igennem ved de Midler, han som Husbond besidder. Han
kan altsaa tjerne Barnet fra Moderens Paavirkning ved at anbringe
det andet Sted, han kan sætte det i Lære, Skole eller Pensionat, og
Hustruen er bunden ved de derom indgaaede Kontrakter. Kun hvis
det er Hustruen, der gennem sit Særeje udreder Udgifterne til Barnet,
vil hun blive Herre over Kontrakterne.
En Indskrænkning i Husbondemyndigheden paa dette Felt have
vi dog tidligere omtalt, nemlig den, at Faderen ikke uden Moderens
Samtykke kan forandre Barnets Religion; og han kan heller ikke
uden sin Hustrus Samtykke for bestandig overdrage Forældremagten
til andre ved at lade Barnet adoptere.
Hvis den ene Ægtefælle forhindres i at udøve Forældremagten —
ved Død, Afsindighed, Fængsling o. s. v. — da har den anden Ene-
magten.
Hvis Forældrene ikke leve i Samliv, vil den, der ensidigt har brudt
Samlivspligten, miste sit Krav paa Forældremagten. Manden,, der
flytter fra Konen, eller Konen, der løber bort, kan ikke forlange
Børnene til sig. Er det derimod ved Overenskomst, at Samlivet er
hævet, da vil Overenskomsten ogsaa omfatte Spørgsmaalet om Børnene.
Men hvis den ene Ægtefælle gaar fra den trufne Aftale og erklærer
sig villig til at genoptage Samlivet, kan Overenskomsten om Børnene
ikke gøres gældende. Thi — som vi have set — den private Op-
hævelse af Samlivspligten uden Separationsbevilling er ikke bindende,
og naar den ene af Ægtefællerne derfor siden ønsker at forny Sam-
livet, kan den anden ikke vægre sig uden at staa som den, der en-
sidigt og ulovligt har brudt Samlivspligten. Den Mand, der efter gen-
sidig Overenskomst er flyttet fra Konen, kan altsaa, naar han længes
efter sine Børn, vende tilbage og forlange Samlivet fornyet, og hvis
Hustruen vægrer sig herved, kan han forlange. Børnene udleverede
samt gøre sin Ret gældende ved Fogedens Hjælp.
V
O
R
T H
J
E
M
. I
I
I
. B
d
. 3
. A
f
s
n
it.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
