- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
66

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvis Ægtefællerne derimod leve adskilte ifølge Separations- eller
Skilsmissebevilling, vil Spørgsmaalet om Børnene almindeligvis være
afgjort, forinden Bevillingen blev givet; men er dette ikke sket, gælder
Princippet: Lighed mellem Ægtefæller. De dele lige, og kunne de
ikke komme overens om Delingen, vil Domstolene kunne komme til
at afgøre Sagen, og Tilbøjeligheden vil da vistnok være den: at give
Moderen de mindre og Faderen de større Børn, Moderen Døtrene og
Faderen Sønnerne, uden at denne Regel dog vil være en ubetinget
Rettesnor.
Er Ægteskabet ophævet ved Dom, og Skilsmissen skyldes den ene
Ægtefælles Brøde, har den anden Ret til Børnene; men er der ikke
Spørgsmaal om Brøde, gælder ogsaa her Princippet Lighed.
O verdrag else af F o ræ ldrem ag ten.
Forældrene kunne overdrage andre Forældremagten eller en Del
deraf. Naar Faderen sætter Barnet paa en Opdragelsesanstalt, over-
lader han Anstaltens Bestyrer en stor Del af Forældremagten, blandt
andet i Almindelighed Revselsesretten. Han kan ogsaa sætte Barnet
i Skole uden tillige at give Ret til at revse Barnet, og en Revselse af
Barnet i Skolen er da ulovlig, kan være strafbar som en Voldshand-
ling. Paa samme Maade giver den Fader noget af Forældremagten
fra sig, som fæster sit Barn bort som Tyende; navnlig overdrager
han ogsaa Revselsesretten. Men et Spørgsmaal er det, om Forældre
endeligen og for bestandig .kunne give Forældremagten fra sig, saa-
ledes at der ingen Mulighed er for dem at træde tilbage. Kontrakter,
som gælde Penge og Gods, ere bindende; men vi have set om for-
skellige Kontrakter, der gælde Familielivets Ordning, at de ikke an-
ses for juridisk bindende. Et Løfte om at gifte sig, en Overenskomst
mellem Ægtefæller om at ophæve Samlivspligten er ikke bindende,
og for den moderne Opfattelse af Forældremagten synes det lidet
stemmende, at dette Middel til Opdragelsen af Forældrene privat
skulde kunne afhændes saaledes, at Forældrene bagefter staa hjælpe-
løse, selv om de senere maatte finde, at Afhændelsen havde været til
deres Børns Skade. Hvis nogen derfor ønsker at tage et Barn i Pleje
og afskære Forældrene fra nogen Sinde at forlange det tilbage, er det
næppe nok for dem, at Forældrene have underskrevet en Kontrakt.
Det sikreste vil i alt Fald være at faa Øvrighedens Sanktion paa, at
Forældremagten nu forlader Ægtefællerne for bestandig, hvad man
vistnok kan faa, i ethvert Tilfælde under Formen af en Adoption;
thi Adoption kan være mere omfattende og stille Barnet nærmest som
et virkeligt Barn eller mindre omfattende, saa dets Stilling ikke bliver
stort mere end et Plejebarns.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free