Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Uægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den af dets Forældre, der ikke er gift. — Slegfredbarnets Stilling
er ganske forskellig, eftersom Talen er om Moder eller Fader.
F orhold til Mo d e r .
Lige over for Moder ere de uægte Børn stillede ganske som ægte
Børn over for en Moder, der paa Grund af Mandens Død, Bortrøm-
ning eller lignende har Børnene for sig selv. De ere over for deres
Moder stillede paa lige Fod med hendes ægte Børn, og det samme
gælder over for Moderens Slægt. Saa langt tilbage i Tiden, Rets-
historien gaar, have uægte Børn hørt til Moderen og hendes Slægt,
men ikke til Faderens.
Moderens Pligter mod Barnet ere derfor de samme, som Ægtefolks
Pligter efter det ovenfor udviklede ere over for de ægte Børn.
Yi have set hendes større Strafansvarlighed over for Fødsel i Dølgs-
maal og uforsvarlig Omgang med Barnefødselen, og vi skulle tilføje,
at der her i København haves et Institut, der skriver sig fra Frederik
V’s Dage og er oprettet for at modarbejde hine Forbrydelser, nemlig
Fødselsstiftelsen. I denne Stiftelse kan enhver ugift Kvinde indlægge
sig og modtage Behandling under Fødselen og Pleje for sig og Barnet
en kort Tid efter Fødselen — alt ganske gratis og saaledes, at den
fødende er sikret den største Hemmeligholdelse. Hun ligger ikke under
sit Navn, men under et Nummer, Funktionærerne kende ikke hendes
Navn og have embedsmæssig Pligt til at fortie, hvad de erfare om
hende. Denne Stiftelse er i Aarenes Løb betydelig udvidet, særlig i
Struensees Tid, og naar der nu spørges om ugifte Mødres Retsstilling
her i Landet, bør denne Institution ikke glemmes, i hvilken mellem
1500 og 2000 Kvinder om Aaret nyde gratis Barselhjælp.
Moderen har Pligt til Anmeldelse af Fødselen og Pligt til Navne-
givningen. Uden Faderens Samtykke kan hun ikke give Barnet Fa-
derens Familienavn eller bruge Faderens Fornavn til at danne et
Efternavn for Barnet. Hedder Faderen Cornelius Hansen, maa hun
ikke kalde Barnet hverken Hansen eller Corneliussen, men hun skal
give det sit eget Familienavn eller danne dets Efternavn af hendes
Fornavn eller Fødestedets Navn.
Endvidere har Moderen Undervisnings- og Opdragelsespligten og den
hertil svarende Forældremagt’, hun bestemmer Barnets Trosbekendelse
og afgør indtil Barnets 25de Aar, om det maa gifte sig; og mod hen-
des Vilje er Faderen ikke berettiget til at blande sig i disse Spørgs-
maal. Moderen er endelig pligtig til at underholde Barnet.
F orhold til F a d e r .
Faderens Familieforhold til det uægte Barn er meget svagt.
Barnets Retsstilling beroede i gamle hedenske Dage vistnok ude-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
