Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Uægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lukkende paa Faderens Forgodtbefindende, om han vilde anerkende
det og paatage sig Pligter over for det eller ej. Og dette Syn paa
Barnets Stilling til Faderen ændredes ikke, fordi Faderens gamle
Suverænitet fortrængtes af den voksende Statsmyndighed. Thi sam-
tidig paavirkedes Lovgivningen af kristelige Synsmaader, navnlig paa
Familierettens Omraade, og det Synspunkt, som her kom frem i Lov-
givningen, var det, at der skulde være Forskel paa Ære og Vanære.
Utvivlsomt har Lovgivningen her en vanskelig Stilling. Paa den
ene Side gælder det at modvirke de løse Kønsforbindelser og derfor
unddrage disse Forbindelser Adgang til at stifte anerkendte Familie-
forhold. Paa den anden Side staar Hensynet til Børnene, der dog
ere uskyldige i Forældrenes Fejltrin, og Hensynet til den ulykkelige
Moder.
Lovgivningen tog Retning efter det første Synspunkt, der faldt i
Traad med den tidligere Opfattelse; den hævdede den gamle hedenske
Opfattelse med kristelige Grunde og satte derfor Skel »mellem Ære
og Vanære«, saaledes at Faderen stod som en fremmed over for sit
uægte Barn.
Dette er i det hele og store Synspunktet endnu; men de humane
Hensyn have dog efterhaanden gjort betydelige Erobringer paa Lov-
givningsfeltet.
Fra Midten af det 18de Aarhundrede skriver sig den Regel, som
undei t rederik V fastsloges som almindelig Lov, at Faderen skal
understøtte Moderen med Underholdsbidrag til Barnets 10de Aar.
Dette udvides senere til Barnets 14de Aar og er i vore Dage forøget
til — om fornødent — det 18de Aar samt til Udgifterne ved Barsel-
færden.
Og Fadeiens Pligt griber endnu mere om sig. Medens den oprin-
delig er en lent personlig Pligt, der udelukkende hæfter ved hans Per-
son og ikke har noget familiemæssigt ved sig, saa faar den nu Tag
i hans Hustiu. Hustruen er ikke blot nødt til at finde sig i, at hen-
des Mand har uægte Børn; men hun er endog pligtig til at betale
til dem, og det ikke blot til de uægte Børn, hun vidste, at han havde,
da hun giftede sig med ham; men ogsaa dem, som senere blive af-
sløiede, ja endog dem, han maatte faa under Ægteskabet. Det er en
Selvfølge, at hun altid indirekte har maattet deltage i denne Udgift,
naai den blev taget af Fællesboet; men efter de i vor Tid givne Love
maa hun, hvis Manden ikke kan betale, selv træde til og betale af
sit Selverhverv eller af sit Særeje. Og det nytter hende ikke at flytte
fra Manden eller blive separeret fra ham. Først ved Skilsmisse kan
hun ryste denne Forpligtelse af sig.
Foipligtelsen falder derimod ikke bort, fordi Konen bliver Enke.
Hvis hun vil vedblive at sidde i uskiftet Bo, maa hun betale til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
