Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Uægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afdøde Mands uægte Børn; og hvis hun lader Boet skifte, man hun
og de øvrige Arvinger finde sig i, at der af Boet bliver afsat en Sum
til de uægte Børn efter de Regler, der ville blive omtalte i Afsnittet
om Arv. Dog gælder denne Bestemmelse ikke de uægte Børn, som
Manden har faaet under Ægteskabet.
Disse Bestemmelser om Konens Pligt over for Mandens uægte
Børn og om de ægte Børns Pligt til, til en vis Grad, at dele Arven
med de uægte, de ere ret betydningsfulde, thi de kunne godt i Frem-
tiden komme til at danne ligesom det første Skridt hen imod at føie
det uægte Barn ind i Faderens Familie. At det endnu ikke kan siges
at være sket, skulle vi straks se; men endnu ere vi ikke færdige med
de Foranstaltninger, dét 19de Aarhundrede har truffet til Forbedring
af de illegitimes Stilling.
De humane Hensyn have nemlig i vor Tid taget saadan Fart, at
Moderen med det uægte Barn nu i visse Henseender er økonomisk
bedre stillet end den Moder, der har født i Ægteskab. For nemlig at
sikre den ugifte Moder, at hun ikke blot faar en Ret mod Fadeien,
men at hun ogsaa virkelig faar Pengene betalt, at han ikke narrer
hende for Bidragene ved at »afsone« dem paa Vand og Brød eller
maaske unddrager sig dem ved at »gøre sig usynlig«, er der i vor
Tid — senest i Loven af 3. April 1900 — givet hende Adgang til
gennem sin Forsørgelseskommune at fortunge Bidruget udbetult uf
Ruderens Kommune, saa længe Faderen ikke har forladt Landet.
Faderens Kommune staar som en Slags Kautionist for Faderens Gæld,
og hvis Faderen ikke kan betale, bliver det et Tab for hans Kommune,
ikke for Moderen, og Bidraget bliver ikke at anse for Fattigunder-
støttelse til Moderen; det er Fuderen, der derved bliver fattigforsørget.
Her er Fortrinnet frem for Ægtehustruerne; thi hvis disse, af Mangel
paa Understøttelse fra deres Mænd, ikke ere i Stand til at underholde
deres Børn, men maa have det offentliges Hjælp, da ville de falde
Fattigvæsenet til Byrde; den Understøttelse, Ægtehustruen faar af
Mandens Forsørgelseskommune, vil blive Fattighjælp, hun faar kun
Understøttelsen, hvis hun trænger, og Fattigvæsenet faar Raadighed
over hendes Opholdssted og hendes Arbejdskraft. Den ugifte Moder
derimod forlanger, som anført, Mandens Anpart af Forsørgelsesudgif-
terne udbetalt af hans Kommune — ikke som en Understøttelse, men
som en hende tilkommende Ret, for hvilken hun ikke staar i noget
Forpligtelsesforhold til Kommunen.
Uagtet alle disse Fremskridt i det uægte Barns Stilling maa vi
dog, som alt bemærket, hævde, at der endnu kun er Tale om en
Bidrugspligt til Moderen og ikke egentlig nogen Ret for selve Burnet,
udspringende af nogen Slags Fumilieforhold til Fuderen.
Vi saa saaledes, at Barnet ikke hur Ret til ut bære Fuderens Nuvn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
