- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
75

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Uægte Børn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For det første har Moderen nemlig ikke de ovenomtalte Tvangs-
midler mod Faderen, medmindre Overenskomsten faar Stadfæstelse
af Øvrigheden. Men dernæst er det ofte farligt for Moderen at for-
sømme straks efter Fødselen officielt at faa konstateret, at den paa-
gældende virkelig er Fader. Er dette nemlig først konstateret, enten
for Øvrigheden eller ved Forlig eller Dom ved Retten, da har Moderen
* hans Kommune at holde sig til, selv om han skulde gøre sig usynlig,
saa længe det blot ikke godtgøres, at han har forladt Landet. Men
hvis det lykkes ham at forsvinde, tage Plads i en anden By eller
lignende, inden Moderen officielt har faaet konstateret, at han er Fa-
der, da vil hun jo staa uden retlige Hjælpemidler imod ham og hans
Kommune. Maaske lover han netop straks frivillige Bidrag for at faa
Tid til at forsvinde. Endelig er det en Grund til at modtage Under-
haandsløfter med Mistro, at et Mandfolks Pligtfølelse ofte er stærkest
i det første Øjeblik, efter at han er bleven Fader; men at Tiden og
Udgifterne efterhaanden afkøle ham, og hvis han saa paa et senere
Tidspunkt vil fragaa Paterniteten, ere maaske Pigens Vidner og andre
Beviser gaaede tabt. Derfor bør enhver Madmoder, som har sin Piges
Fortrolighed under slige pinlige Omstændigheder, bestemt fraraade hende
at lade sig nøje med private Løfter om Understøttelse. Paa den anden
Side bør Pigen, uden at opgive Sagsanlæg, tage imod de Understøttel-
ser, Faderen yder hende, og sikre sig Bevis for, fra hvem de komme;
thi i en Paternitetssag vil det være et Bevis imod Faderen, at han
har understøttet Pigen i Anledning af Fødselen.
FORÆLDREM AGTEN.
Moderen kan overdrage den hende tilkommende Forældremagt til
andre paa samme Maade, sorfi vi have set, at Forældre kunne med
Hensyn til deres ægte Børn; hun kan endog lade det. adoptere af
fremmede uden at indhente Faderens Samtykke. Moderen kan end-
videre overdrage til andre i Tilfælde af hendes Død at paatage sig
Forsorgen for Barnet. Har hun ikke truffet saadanne Foranstatninger,
er der vel ingen af hendes Slægt, der har Forsørgelses/)//*/? over for
Barnet — det er kun Forældre, der have denne Pligt —, men hen-
des Slægt, der ogsaa er Barnets, er berettiget til paa Moderens Vegne
at overtage Forsorgen for det.
Hvis Moderen paa Grund af sin Død eller Bortrejse eller lignende
Hindringer er udelukket fra selv at optræde mod Faderen, kan den,
der paa hendes Vegne har overtaget Barnets Forsorg, gøre hendes
Krav gældende mod Faderen.
Nu hænder det ikke saa sjældent, at en Fader rejser Krav paa at
tage det uægte Barn til sig. Ofte er Motivet det, at han haaber at
finde en billigere Maade at forsørge det paa. Stundom forlanger han
10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free