Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Uægte Børn - Stedbørn og Svigerbørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barnet, fordi han kender Moderens Angst for at miste det, eller dens
Angst, som har overtaget dets Forsørgelse, og han derfor ved, at en
Fordring om at tage Barnet til sig vil være et virksomt Middel for
hans Ønsker om Lempelser med Hensyn til Underholdsbidragene, at
man hellere giver Afkald paa Bidragene end paa selve Barnet. Men
selvfølgelig kan Faderens Krav udspringe af ædlere Bevæggrunde.
I alt Fald er det værd at vide, at han aldeles ingen Bet har over .
Barnet. Saa længe Moderen lever, beror alt paa hende, og det nytter
ham ikke engang at anerkende Barnet ved den ovenomtalte »Kuld-,
lysning«, hvorved det bliver Ægtebarn. Hvis Moderen er død, har
Faderen heller ingen Ret. Selv om Barnet er trængende til Forsørgelse,
vil Faderen kun kunne opnaa at faa Barnet til sig, hvis Overøvrig-
heden tillader det. Og hvis Barnet forsørges af andre, i hvert Fald
af dets Slægtninge paa mødrene Side, vil han vist aldrig kunne for-
lange det.
Men i Tilfælde af Moderens Død vil en »Kuldlysning« eller en lig-
nende Legitimation af Barnet vistnok styrke Faderen saa betydeligen
i Konkurrencen med Moderens Slægt, at han i alle Tilfælde kan for-
lange Barnet til sig.
STEDBØRN OG SVIGERBØRN.
Under Afsnittet Børn have vi nu omtalt de, vi kunde kalde »Slægt-
skabsbørn«, de virkelige, ægte eller uægte Børn. Og vi have omtalt
Børn af »kunstigt Slægtskab«, nemlig Adoptivbørnene. Men Familie-
livet omfatter ogsaa andre Børn. Vi have baade Stedbørn og Sviger-
børn, og det Familieforhold, der omfatter dem, hører ikke ind under
Begrebet Slægtskab.
Familieforbindelserne, vide vi, ere tre forskellige Slags. Ægteskab,
hvor Forbindelsen mellem de to er en indgaaet Kønsforbindelse. Slægt-
skab, hvor Forbindelsen dannes ved en eller flere Fødsler, og Svoger-
skab, hvor der, for at faa Forbindelsen i Stand, maa baade Fødsler
og Ægteskab. Jeg er i Svogerskab med min Ægtefælles Slægt og med
min Slægts Ægtefæller. Med de førstnævnte dannes Forbindelsen af
mit eget Ægteskab og af de Fødsler, der ligge mellem min Ægtefælle
og hendes omtalte Slægtninge. Med de sidstnævnte opnaas Forbindel-
sen ved de Fødsler, der ligge mellem mig og den paagældende af min
Slægt og dernæst ved dennes Ægteskab.
Det vil herefter ses, at mine Stedbørn og Svigerbørn vel ere i
Familie med mig, men ikke i Slægt med mig; derimod staa de i
Svogerskab til mig. Stedbarnet er min Ægtefælles Slægtning og Sviger-
barnet min Slægtnings Ægtefælle.
Medens Svogerskab i Almindelighed vil blive omtalt senere, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
