Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Værgemaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paatage sig Fledføringens Underhold; men Fledføring er ikke Umyn-
diggørelse og er i øvrigt saa godt som ganske gaaet af Brug.
Saaledes afhjælpes imidlertid ikke Kontraktsudygtigheden. Overalt,
hvor der sluttes Kontrakter for den umyndige ved Hjælp af Værgen
eller Kurator, er det den umyndige, der bliver bunden, og ikke Vær-
gen. Værgen optræder paa den umyndiges Vegne og ikke paa egne
Vegne til Gavn for den umyndige.
Den umyndige i egentlig Forstand — altsaa den ikke ISaarige og
den umyndiggjorte — har en Værge, det er en Formynder, som op-
træder selv og alene, som slutter den umyndiges Kontrakter uden at
behøve hans Samtykke og ikke engang er pligtig til at tage ham paa Raad,
men som slutter Kontrakterne saaledes, at den umyndige bindes ved dem.
Den mindreaarige derimod har en Kurator, det er en Slags For-
mynder, der skal give sit Samtykke og sin Medunderskrift til Kon-
trakter, som den mindreaarige slutter. Den mindreaarige er altsaa
selv optrædende, og Kurator handler ikke for ham men med ham.
En lignende Stilling som den mindreaarige til Kurator har Enken
til den faste Lavværge.
Hvem skal være Værge?
Naar vi nu spørge: hvem er den umyndiges Værge? da støde vi
paa »Værgelisten« i Christian V’s Lov, et Vidnesbyrd fra Tider med
større Slægtssammenhold end nutildags, en Forskrift om den Række-
følge, efter hvilken Slægtens Medlemmer vare baade berettigede og
forpligtede til at overtage Værgemaalet.
Spørgsmaalet, hvem Værgemaalet udpeger som Værge, har for øvrigt
ikke saa stor Betydning nu som i tidligere Tid, thi Værgelisten lader
sig lettere fravige nutildags, og heller ikke er der nutildags knyttet
saa mange Fordele til at være værgeberettiget eller saa mange Byrder
til at være værgeforpligtet, som der var i tidligere Tid.
Men Værgelisten og derigennem Slægtskabets Betydning for Umyn-
dighedstilstanden spiller dog endnu en betydelig Rolle. Den efter
Værgelisten udpegede i Slægten, eller den, vi kalde den »fødte« Værge,
træder nemlig uden videre til, saa snart der er Trang til Værge for
den umyndige; han skal ingen Autorisation have af Øvrigheden;
tværtimod, hvis Øvrigheden vil udnævne en anden Værge, kan det
kun ske, hvis der findes Grunde til at forbigaa den fødte Værge. Og
dernæst vil Værgelisten have den Betydning, at selv i Tilfælde, hvor
den ikke gælder, vil Øvrigheden, der ser sig om efter en Værge for
en umyndig, lade sig lede afVærgelisten, hvor der ikke haves bedre
Rettesnor at gaa efter.
Den fødte Værge er efter Værgelisten først Fader, saa Fuldbrødre,
den ældste nærmest, saa Halvbrødre paa fædrene Side, saa Halvbrødre
paa mødrene Side, den ældste altid først, saa Farfader, saa Morfader,
V O R T H J E M . III. B d . 3. Afsnit. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
