Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Værgemaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa Farbroder og derefter Faders Halvbroder, saa Morbroder og der-
paa Moders Halvbroder og siden den »næste i Byrd«, Fædrenefrænder
før Mødrenefrænder, den ældste før den yngste.
Som det ses, er det kun i Slægten og ikke blandt besvogrede, at
Værgelisten udpeger Værger. Ja visse Svogerskabsforhold ere endog
ligefrem til Hinder for Værgeforhold, thi efter Christian V’s Lov maa
Stedfader ikke være Stedsøns Værge.
Imidlertid fordres der naturligvis andre Betingelser for at kunne
paatage sig Værgemaal end det at være udpeget af Værgelisten. Føl-
gende Krav stilles til enhver Værge, hvadenten han er »født« Værge
eller bleven Værge ad anden Vej:
Han skal være Mand; dette er en af de faa Levninger fra Man-
dens tidligere Enevælde. Han skal være 25 Aar, maa ikke være Tyende
og ikke — uden rette vedkommendes Samtykke — have et Embede,
i hvilket han oppebærer Penge for Statskassen. Han maa ikke være
Fallent eller paa anden Maade »upaalidelig«, og foruden at Stedfader
som sagt ikke maa være Stedsøns Værge, maa uægte Søn ikke være
ægte Kvindes Søns Værge og Fæstemand ikke Fæstemøs Værge.
Hvis den af Værgelisten udpegede ikke opfylder disse Betingelser,
er det Regelen nutildags — ikke at han springes over og der gaas
til den næste, men at der ingen »født« Værge antages at være. Dette,
at man er saa rask til at forlade Værgelisten, er aabenbart et Symp-
tom paa, at Familiebaandet her er ved at tabe sin Kraft, og dette
viser sig ogsaa paa andre Maader:
Værgelisten er det nemlig særdeles let at faa fravegen. Naar Øvrig-
heden ikke anser den fødte Værge for egnet, kan den udnævne en
anden, vilkaarlig valgt; og, om Værgen er egnet eller ej, beror ude-
lukkende paa et Skøn af Øvrigheden, som ikke kan forlanges prøvet
af Domstolene, og Øvrigheden vil naturligvis i sit Skøn blive paa-
virket af Tidens Tænkemaade. I Tider, hvor Familiesammenholdet
var større, maatte Betænkelighederne ved at se bort fra Familiebaandet
være større, end det nu er. En af Øvrigheden beskikket Værge kaldes
i Modsætning til en født Værge for en »sat« Værge.
Men dernæst er der i Tidens Løb givet private Adgang til ved
Testament at fastsætte, hvem der skal være Værge for den umyndige
Arving med Hensyn til Bestyrelsen af den Formue, den paagældende
vil efterlade den umyndige. Vi have paa den Maade faaet tre Slags
Værgemaal: født, sat og testamentarisk Værgemaal; men i alle Værge-
maalene maa Værgerne opfylde de ovennævnte Betingelser.
Værgelisten gælder kun for de umyndige af Aar, men, som vi
have berørt, vil Øvrigheden være tilbøjelig til at rette sig efter Værge-
listen i Tilfælde af Umyndiggørelse, og vistnok ogsaa, skønt i ringere
Grad, i Tilfælde af Kuratorbeskikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
