Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regler imod ham, medens Værgeinstituttet i tidligere Tid i mere over-
vejende Grad kun havde Formuebestyrelsen for Øje.
Men alt dette viser kun, at Spørgsmaalet er ved at glide ud af
Hænderne paa Familien, ikke at det er sket. Der kan i saa Henseende
henvises til, at Familiens ældgamle Ret ingen Sinde udtrykkelig er
ophævet, ja næppe paa noget væsentligt Punkt indskrænket. De Be-
stemmelser, der have indrettet offentlige Sindssygeanstalter, have ikke
forbudt Hjemmebehandling eller Behandling paa private Anstalter og
have ikke sat Betingelser for saadan Behandling eller indført Kontrol
med den. Desuden bestaar der en faktisk Kontinuation mellem Fa-
miliens Tvangsforsorg i gamle Dage og Tvangsforsorgen i vor Tid;
thi uhemmet af Lovbestemmelser og for Politiøvrighedernes Øjne an-
vendes hver Dag Familiens ældgamle Tvangsret; hver Dag indespærres
eller transporteres ved privat Tvang sindssyge i Familierne uden nogen
Indvending fra det offentliges Side. Endelig vil det let ses, at Bestem-
melserne om, hvornaar det offentlige tager Affære, hvilke vi senere
skulle berøre, ingenlunde ere saa fyldestgørende, at Tvangsforsorgen
for sindssyge dermed kan anses for udtømt. I mange flere Tilfælde
maa der nødvendigvis være Tvangsforsorg end i de Tilfælde, hvor
Staten kan formaas til at optræde. Det kan derfor ikke antages, at
Staten alt har fortrængt Familien fra Tvangsforsorg for sindssyge.
Men Familien bør erindre, at den personlige Frihed og Legemets
Ukrænkelighed ere nogle af de vigtigste Retsgoder, Individet ejer; og
at det derfor er naturligt, at Samfundet er paa Post over for Sinds-
sygebehandlingen. Vanskeligheden ved at erkende Sygdommen aabner
Mulighed for, at sunde kunne blive indespærrede enten paa Grund
af en Miskendelse af deres Tilstand eller endog af forbryderske Mo-
tiver, og at sindssyge uden tilstrækkelig Grund blive holdte i en for
dem pinlig Ufrihedstilstand. Og Vanskeligheden for Lægmænd ved at
erkende Sygdommen og for den syge med, vil bevirke, at den, der
paatager sig Forsorgen for en sindssyg, bestandig er udsat for at
blive dragen til Ansvar af dem, der betvivle Sygdommen eller Syg-
dommens Grad.
Det offentlige er pligtigt til, naar Mistanke opstaar om skete Over-
greb, at anstille Undersøgelse og eventuelt tiltale til Strafs Lidelse.
Hvis Overgrebet antages ikke at bestaa i, at en sund er bleven
tvangsbehandlet, men i, at en sindssyg uden Nødvendighed er tvangs-
behandlet, vil Øvrigheden ogsaa efter anstillet Forundersøgelse kunne
give den sindssyge en Værge, som da kan unddrage ham Familiens
Forsorg. — Men Ansvaret kan ogsaa komme fra den tvangsbehandlede
selv. Han kan sagsøge til Strafs Lidelse for Vold og andre Overgreb,
og han kan sagsøge til Betaling af Erstatning for Lidelse, Tort og
pekuniært Tab i Anledning af Tvangsbehandlingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
