Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrænkede ved Straffelovens Bestemmelser, vil vort Spørgsmaal ogsaa
kunne forme sig saaledes: hvorledes skal Forsorgen indrettes, for at
Familien kan undgaa kriminelle Ubehageligheder eller Erstatningsansvar.
En kriminel Sag mod Familien for Misbrug af Forsorgsretten kan
i det store og hele tænkes at faa et af følgende fire Resultater:
1) Det findes bevist, at den paagældende er sindssyg og Tvangs-
behandlingen paakrævet, og derfor frifindes Familien.
2) Der er vel ikke ført Bevis for Sindssygen eller Tvangens Nød-
vendighed, men der er oplyst saadanne Omstændigheder, der gav
Familien Føje til at antage, at Manden var sindssyg og Tvangen nød-
vendig, og derfor frifindes den.
3) Der er intet oplyst til Bestyrkelse af, at Manden var gal og
Tvang nødvendig, men efter samtlige oplyste Omstændigheder findes
det dog betænkeligt at forkaste Familiens Paastand om at have været
i god Tro, hvorfor den frifindes.
4) Da der intet er oplyst til Bestyrkelse af Galskaben og Tvangens
Nødvendighed, og da der heller ikke er oplyst noget, der taler for,
at Familien i saa Henseende har været i god Tro, vil den være at
dømme*).
Naar vi nu se paa disse fire Domme, ville vi se, at Familien er
ganske heldigt stillet over for Straffeloven.
En Sindssygelov vilde rimeligvis indeholde Kontrolbestemmelser,
Pligt til Anmeldelse af sindssyge og lignende Bestemmelser, som med-
førte ubetinget Straf for Overtrædelsen; Politiforskrifter, der sætte smaa
Straffe for smaa Overtrædelser, men paa den anden Side ikke spørge
om god Tro. Straffeloven omhandler derimod de store Overtrædelser
med store Straffe, men fordrer til Gengæld for at straffe, at Over-
træderen har forbrudt sig forsætlig. I en Straffesag vil altsaa Familien
derfor have gode Chancer for at slippe igennem, og naar der ses paa
Motiveringen af de fire nævnte Domme, vil det bemærkes, at der altid
vil blive to Hovedspørgsmaal at afgøre for Dommerne, to Spørgsmaal,
i hvilke det gælder for Familien at have sine Ting i Orden. Det første
Spørgsmaal er dette: Forudsat at Manden virkelig var i den syge Til-
stand, som Familien siger, var da den anvendte Tvang tilladelig? Og
det andet Spørgsmaal: Ja, men var Manden nu ogsaa saa gal, som
Familien paastaar?
Var Tvangen forsvarlig, forudsat at den paastaaede Sindssygdom var
til Stede? Her maa det erindres, at Sindssygdom ikke altid berettiger
til Tvang. De Tider ere forbi, da Sindssygdom var en Skam for Fa-
milien, som det var Familiens Ret at skjule, og da de sindssyge ikke
*) Er der ikke Tale om Straf men kun om Erstatning, vil Familien blive dømt
ikke blot, naar den savnede god Tro, men ogsaa, naar den har udvist grov
Skødesløshed.
V O R T H J E M . III. B d . 3 . A f s n i t ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
