Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa meget behandledes efter deres eget Behov som efter deres Fa-
milies Behov. Nu er desuden Begrebet Sindssygdom et langt rumme-
ligere Begreb end det gamle »Afsindighed«. Men paa den anden Side
maa det erkendes, at Hensynet til den sindssyge ikke er det eneste.
Der er nemlig tre Hensyn, der kunne berettige til Tvang mod en
sindssyg: Hensynet til Samfundet, til den syge selv og til Familien.
Hensynet til Samfundet nævne vi først, thi her er Familien i den
heldige Situation i Love og Bestemmelser at finde udtrykkelige Ud-
talelser i hvert Fald om visse Samfundshensyn, som berettige til
Tvangsforsorg. Der er nemlig Tilfælde, hvor Autoriteterne af Sam-
fundshensyn have anerkendt det offentlige som kompetent til Tvangs-
indlæggelse, og dette kan ikke — se foran — forstaas derhen, at det
offentlige vil have Monopol i slige Tilfælde paa Tvangsforsorg, saa-
ledes at Familien udelukkes. Saaledes har Justitsministeriet givet
Politiet Bemyndigelse til Tvangsindlæggelse paa Hospital af Delirister
og formentlig sindssyge, der medføre overhængende Fare for Volds-
handlinger, endvidere af Personer, der af en Læge ere erklærede sinds-
syge og farlige for sig selv eller Omgivelser, samt af Personer, der
træffes paa offentlige Steder i formentlig sindssyg Tilstand. Og Dom-
stolene kunne paalægge Politiet, naar en sindssyg har begaaet For-
brydelser, at træffe Tvangsforanstaltninger mod ham for at hindre
Gentagelser. Af disse Bestemmelser — særlig af Bestemmelsen om,
at Politiet kan tvangsindlægge en sindssyg, saa snart han viser sin
Sindssygdom paa offentlig Gade — fremgaar det, at Tvangsretten af
Samfundshensyn gaar meget vidt. Ja det offentlige anser end ikke de
ovennævnte Tilfælde som de eneste, der berettige til Tvangsforsorg.
Det ser man af det offentliges Optræden, naar det selv maa overtage
Forsørgelsen af en sindssyg. I saa Fald anvendes nemlig Tvangs-
behandling langt ud over de Tilfælde, der ere omtalte i de ovenanførte
Bestemmelser. Af det offentliges Optræden over for sindssyge tør man
gaa ud fra, at Tvangsforanstaltninger maa anses som legitime, naar
der er overhængende Fare for Forstyrrelser over for Samfundet af
ikke mindre ondartet Natur end de ovenomhandlede. Overhængende
Fare for Tyverier og Bedragerier i hvert Fald i et Omfang, den syge
ikke kan erstatte; Vekselfalsk, Sædelighedsforbrydelser, Brandstiftelse
o. s. v. legitimere vistnok Tvang over for den sindssyge. Naturligvis
er alting her en Skønssag. At en sindssyg Slægtning har Hang til at
skrive injurierende Breve, kan næppe anses som Grund nok til Tvangs-
forsorg; men en hos sindssyge ikke sjældent forekommende Hang til
at skrive Breve til alle og enhver af utugtigt, Blufærdigheden saarende
Indhold, vil vistnok anses som et legitimt Samfundshensyn.
Hensynet til den syge. Dette kan være af højst forskellig Art. Et
af de Hensyn, der hyppigst nævnes, er Helbredelseshensynet; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
