Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARV.
jYlenneskeheden ejer en vis Sum af Formuegoder, Resultatet af
mange Slægters opsparede Arbejde, det vil sige det Arbejde, der ikke
er medgaaet til hver Generations Forbrug. Denne Sum afleverer hver
bortgaaende Slægt til den næste. Oftest har den bortgaaende Slægt
forøget Formuen, inden den næste Slægt træder til, Menneskeslægtens
Formue er jo i bestandig Stigen. Men der er vel ogsaa de Genera-
tioner, der have tilsat Formue. I lange Krigsperioder f. Eks., i Folke-
vandringstiden og Trediveaarskrigen.
Imidlertid kan Overgangen fra Generation til Generation tænkes
ordnet paa forskellig Maade. Paa vort Kulturtrin danner vel bestandig
Familien et væsentligt Tyngdepunkt i Samfundslivet, men som vi
oftere have betonet, var dette i ganske anden Grad Tilfældet i tidligere
Tid, og mange Steder var det mere eller mindre Familierne, ikke
Enkeltpersoner, der ejede Samfundsformuen, hver Familie sin Del.
De enkelte Familiemedlemmer vare da Medejere, og Formuen gled
ned i Slægten, efterhaanden som de ældre døde bort og nye fødtes.
En Fremtidsdrøm af socialistisk Art er det jo, at lade Staten eller
Kommunen være det store blivende Interessentskab, der ejer den hele
Sum, medens Individerne kun ere stadigt skiftende Interessentskabs-
medlemmer, tiltrædende ved Fødselen, fratrædende ved Døden.
Men i vor Tid ere Individerne i hvert Fald udløste af Familie-
fællesskabet og endnu ikke indtraadte i Statsfællesskabet. Vor Formue-
ordning er med andre Ord »individualistisk«; det er hovedsageligen
de enkelte Individer, der ere Ejere af Formuegoderne, og det bliver
derfor gennem deres Hænder, at Formuen vandrer ned gennem Tiderne.
For hvert enkelt Individ opstaar derfor to Spørgsmaal paa dette
Omraade, nemlig: Hvem arver jeg? og: Hvem arver mig? Det er
Individet som Arving og Individet som Arvelader, der spørger.
Og for at kunne optræde som Arving eller som Arvelader kræves
kun det ene: at være Individ. Der er nemlig for saa vidt Lighed
mellem Individerne, at Stillingen som Arving og som Arvelader ikke
er betinget af særegne Egenskaber. Alder, Religion, Vandel, Ære, Af-
sindighed og Køn ere alle ligegyldige Egenskaber.
Navnlig skal betones, at Kvindens Ligestilling med Manden lang-
somt og’ i forskellige Stadier har kæmpet sig frem fra den fuldstæn-
dige Arveløshed, der kendetegner hendes Stilling i gamle Dage. Hvis
Saxo har Ret, er Svend Tveskæg den første Kvindeemancipator paa
dette Omraade; men fra det Skridt, han skal have gjort, og til fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
