Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - Intestatarv og Testamentsarv - Familiearv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lighed mellem Kønnene var Vejen lang, saa lang som fra Svend Tve-
skæg til Frederik VII. Efter at Ligheden nemlig efterhaanden var
indført for fjernere Arvingers Vedkommende, vedblev der endnu at
være Forskel inden for Arveladerens Afkom, idet Broder tog Dobbelt-
lod mod Søster.
Denne »Broderiod« — den sidste Arveulighed mellem Kønnene —
blev afskaffet i Aaret 1857 — kun Udtrykket »Broderparten« minder
os endnu om den —, og Arvelovgivningen har saaledes gjort sit til
at afskaffe de fattige og afhængige Piger, der fordum nød Naadsens
Brød rundt i Familierne. Tilbage, som Udslag af Kønsforskellen, staar
kun de særegne Fortrinsrettigheder, som kunne være givne det ene
Køn ved Oprettelsen af Len, Stamhuse og Fideikommisser. Ofte have
• her Sønnerne Fortrinsret for Døtrene, ofte fjernere beslægtede Mænd
for nærmere beslægtede Kvinder; men der gives dog ogsaa Tilfælde,
hvor dette ikke er saa, ja hvor Kvinder gaa forud for Mændene.
INTESTATARV OG TESTAMENTSARV.
Trods den omtalte Individernes Udløsning af Familiefællesskabet
er Grundlaget for Arveretten dog bestandig Familien. Vor seneste Arve-
lov er af 21. Maj 1845 — trykt Side 164—174 —, og den giver Regler
for Formuens normale Arvegang, naar den afdøde intet udtrykkeligen
har bestemt Reglerne om Intestatarv. Den normale Arvegang er
efter den nævnte Lov — som tidligere — Arv inden Familien. Men
til en vis Grad tillader den dog Arveladeren at sætte sin Vilje i Stedet
for disse Regler; den anerkender altsaa Testamentsarv. Vi faa paa den
Maade to Slags Arv: Familiearv eller Intestatarv og Testamentsarv.
FAMILIEARV.
Familieforbindelserne ere, som vi have set, tre: Ægteskab, Slægt-
skab og Svogerskab, men af disse give kun de to første Forbindelser
Adgang til Arv. Svogerskab giver ingen Arveret.
Jeg arver min Ægtefælle, og jeg arver min Slægt — her ses fore-
løbig bort fra illegitim Slægt —; men jeg arver ikke mine besvogrede,
hveiken min .Ægtefælles Slægt eller min Slægts .Ægtefæller. Min Fader
kan arve min Stedmoders Formue — Arv gennem Ægteskab —, og
jeg kan siden arve den efter min Fader — Slægtskabsarv —, men i
min Egenskab af Stedsøn arver jeg ikke min Stedmoder. Min Hustru
kan arve sin Søster Slægtskabsarv —, og jeg min Hustru — Ægte-
skabsarv , men som Svoger arver jeg ikke min Svigerinde. Min
Søn arver mig, hans Kone arver ham, men min Svigerdatter arver
ikke mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
