Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mo difik atio ner i T van g sa r v er etten .
Vigtigere er det, at Loven i forskellige Tilfælde ved Fordelingen
mellem Tvangsarvingerne har tilladt Afvigelserne fra de nævnte Regler,
tilladt at knappe den enkeltes Lod af under Tvangsarvens Størrelse
til Gavn for de andre eller berige ham paa de øvrige Tvangsarvingers
Bekostning.
A fkortning af A r v .
§§ 10—13. Saaledes har Loven sørget for, at Livsarvingernes Ret til to Tredie-
dele ikke — til Forfordeling af det øvrige Afkom — skal gælde om
den Arving, der har været Arveladeren særlig kostbar i levende Live,
vel at mærke, hvis de Udgifter, Arveladeren har haft paa ham, ere
skete for at sætte ham i Vej, uddanne ham, faa ham gift og i lignende
til hans Velfærd sigtende Øjemed. Saadanne særlige Udgifter til en
enkelt af Afkommet ville nemlig kunne betragtes som en Forudbe-
taling af Arv, der ved Arvefaldet bliver at fradrage hans Arvelod.
Arvingen siges da at lide »Afkortning« i Arv. Arveladeren maa natur-
ligvis efterlade sig Optegnelser om Tingen, saa at det kan ses, at han
betragter de afholdte Udgifter som Forudbetaling af Arv. Hvis han
ikke efterlader sig saadanne Optegnelser, kunne Arvingerne ikke gøre
slige Udgifter gældende mod den ene Arving, der har nydt godt af
dem. Fordi jeg kan bevise, at min Søster ved.sit Bryllup fik en større
Medgift, kan jeg ikke forlange hendes Arv afkortet; thi min Fader
har Lov at forære hende, hvad han vil, i levende Live. Paa den
anden Side behøver ikke Arveladerens Bestemmelse om Afkortning
af Arv for den enkelte af Afkommet at foreligge i testamentarisk
Form. Der kræves blot en Optegnelse, af hvilken det kan ses, hvor-
ledes Arveladeren opfatter Sagen, om han betragter Udgiften som
Forskud paa Arv eller som almindelig Gave. En saadan Optegnelse
vil imidlertid ikke nytte noget, naar Udgiften har været til saadan
noget som Betaling af den paagældende Arvings Spillegæld eller Be-
taling af en Udenlandsrejse, naar denne ikke foregaar til Oplæring
og Uddannelse, Helbredelse eller deslige, thi det er kun Udgifter, der
sigte til »Befordring af Arvingens Velfærd«, denne Bestemmelse gælder.
A rv af J ordejendom m e.
§§ 26 og 27. Et overordentlig vigtigt Spørgsmaal for det hele Samfundsliv er
Spørgsmaalet om Tvangsarveret over Landejendomme; om Ligedeling
mellem Afkommet ogsaa her skal overholdes. Vi se, hvorledes dette
Spørgsmaal er besvaret forskelligt i de forskellige Lande, og hvilken
indgribende Betydning for hele Landets Skæbne den forskellige Be-
svarelse antages at have. I England, hvor den ældste Søn arver
Jorden, nævner man som Virkninger heraf: stabile Tilstande i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
