Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget som helst, naar han foretrækker at forbruge eller skille sig af
med det i levende Live; og navnlig er der ikke af Familiehensyn
længer nogen Indskrænkning i hans Ret til at sælge sine faste Ejen-
domme. Men han har desuden en Ret til i vidt Omfang at forbigaa
Intestatarvingerne ved Testament.
Denne Individets Emancipation fra Familien skyldes oprindelig 23
Kirken. Kirken fandt, at Individet skulde have Ret til at skænke
Legater til hellige Øjemed; men ud fra dette Grundlag arbejdede
Testationsfriheden sig ud i det verdslige Liv, og har efterhaanden
ganske frigjort Individet for Udarvingerne. Udarvingerne kunne ved
Testament gøres fuldstændig arveløse.
Ægtefællen og Livsarvingerne kan Arveladeren derimod ikke be-
røve al Arv. Er der Afkom, kan han kun testere over en Del af
Arven, en Del, der efterhaanden er naaet op til en Trediedel. Og hvis
han .intet Afkom har, men Ægtefælle — over to Trediedele. Ægte- § 15.
fællen og Afkommet ere altsaa Tvangsarvinger, Ægtefællen — hvis
hun er alene — til en Trediedel, Ægtefællen og Afkommet til to
Trediedele. Enhver arveberettiget af Afkommet kan forlange, at hans
Andel, beregnet efter ovenstaaende Regler, kun afknappes med en Trediedel.
F o rtabelse af A r v e r e t .
Ægtefælle og Afkom kunne altsaa, som Tvangsarvinger, ikke gøres § 23.
arveløse. I saa Henseende er der for øvrigt sket en Indskrænkning
i Arveladerens Frihed; thi i tidligere Tid havde Faderen Ret til at
straffe Rørns Vanartethed med at berøve dem al Arv; naar de »findes
at være sine Forældre ulydig og foragte deres kristelige Formaninger
til Gudsfrygt, Ærlighed, Ædruelighed, Fredsommelighed, Flittighed,
Sparsommelighed og deslige«. Det kunde synes i Strid med den øvrige
Udvikling i Familieretten, at Faderens Frihed til at bestemme over
sine Efterladenskaber indskrænkes af Hensyn til Familien. Imidlertid
stemmer det godt med den Udvikling, vi før have paapeget, nemlig
at Faderens Suverænitet i Familien som den, der bestemmer de for-
skellige Familiemedlemmers Retsstilling, efterhaanden indskrænkes,
saa at de Forhold, der tidligere afhang af Familiefaderens Vilkaarlig-
hed, nu blive statsordnede. Loven har nu ordnet de Tilfælde, hvor
graverende Opførsel fra en Arvings Side medfører Fortabelse af Arve-
ret. Ingen arver saaledes den, han har dråebt; og Afkom, som straffes
for Vold paa Arveladeren, mister Arveretten, medmindre Arveladeren
sætter sig derimod; og det Afkom endelig, der ærefornærmer Arve-
laderen, kan fradømmes Arveretten, naar Arveladeren forlanger det.
Den fraskilte og fraseparerede arver ikke sin Ægtefælle, og, som vi
have sagt, den for Ægteskabsbrud fraskilte arver ikke sine og Ægte- § 17.
fællens Fællesbørn, saa længe den krænkede Ægtefælle er i Live.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
