Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endelig kan Arveladeren ved Testamente bestemme, at Arven skal
høre til Arvingens Særeje, hvis Arvingen er eller senere maatte blive
gift, altsaa holdes uden for Fællesboet i Arvingens Ægteskab.
Bortset fra de Indskrænkninger, som Tvangsarven lægger paa Arve-
laderen, vil han frit kunne testere over sine Efterladenskaber. Nogen
Anvisning paa den Uendelighed af Kombinationer, som Indholdet af
den sidste Vilje kan frembyde, kan der ikke være Tale om her. Arve-
laderes Luner ere uudgrundelige; men det bør tilraades enhver Arve-
lader, der har noget at testere over, at søge retskyndig Vejledning.
Det er vanskeligt for en Lægmand at overse de Forviklinger, der
kunne indtræde efter hans Død paa Grund af uklare Udtryk i hans
Testamente, og ingen har vel Lov til, naar han kan undgaa det, at
saa Strid i det, han skænker Efterkommerne. Enkelte Bemærkninger
til Orientering skulle vi dog hidsætte.
A rving og L egatar.
Vi skelne mellem Arv og Legat. Arv kan stiftes baade efter Loven
og ifølge Testament, men Legat stiftes kun ifølge Testament. Arving
er den, der, enten alene eller sammen med andre, indtræder i Arve-
laderens hele Formue. Hans Part beregnes af Formuen, saaledes som
denne bliver, naar Passiver drages fra Aktiver. Arvingerne have, naar
de ere myndige, Valget mellem at overtage det hele Bo, Bettigheder
og Forpligtelser, eller at faa Boet opgjort først, for at de kunne und-
gaa Gældsansvaret, og deres Arvepart siden beregnet af, hvad der
bliver tilovers. Legataren derimod har intet med Opgørelsen at skaffe
og intet med Boets Kreditorer. Han har en Ret til en bestemt Ting,
en bestemt Sum Penge eller en bestemt Del af Boets Nettooverskud,
og det vedkommer ikke ham, om Arvingerne vælge at lade Boet op-
gøre, før de tiltræde Arven, eller om de vælge at overtage hele Boet
uopgjort for siden at svare enhver sit. En Arvelader maa derfor sørge
for, at det af Testamentet kan ses, om den begunstigede staar som
Arving eller som Legatar. I denne Forbindelse bruges ofte Betegnel-
sen: Universalarving i Modsætning til Legatar, det vil sige den, der
som Arving indtræder i den hele Bomasse og hvis Arvelod bliver
større eller mindre efter, hvor meget Boet udbringes til, medens Stør-
relsen af Legatarens Portion oftest er fast bestemt. Sagen er, at i
daglig Tale kaldes en Legatar ofte for Arving. Lægen »arver« et
Maleri fra Patienten, siger man, selv om Lægen kun er Legatar, og
man har derfor Trang til en anden Betegnelse for de egentlige Ar-
vinger. Disse kaldes da Universalarvinger.
Legat bruges ofte i snævrere Betydning, idet man forbinder der-
med Forestillingen om en Kapital, hvis Renter skulle anvendes til
et eller andet Formaal — at »oprette« et Legat —
- men i denne Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
