Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men Administrationen vil nægte Konfirmation, hvis Bestemmelserne
synes den alt for uhensigtsmæssige.
Hvad der gælder om »oprettede« Legater, gælder for øvrigt ogsaa
om Fideikommisser og lige saa fuldt om Grevskaber, Baronier og
Stamhuse, at de ikke behøvede at oprettes ved testamentarisk Dis-
position; en Oprettelse i levende Live var endog sædvanligere for de
sidstes Vedkommende.
R eciprokke T e sta m en ter .
En Art Testamente skal omtales, fordi den har faaet et særligt
teknisk Navn: det reciprokke eller gensidige Testamente. Det er i
Grunden to Testamenter, hvis der er to om at oprette det, tre Testa-
menter, hvis der er tre om det o. s. v., og hvert Testamente indsætter
de andre til Arving. Hyppigst oprettes det reciprokke Testamente mel-
lem Ægtefolk, og det gaar da ud paa, at den længstlevende skal arve
den først afdøde. Vi have tidligere set, hvor tilraadeligt det er for
barnløse Ægtefolk at oprette saadant, for at Formuen ikke ved den
enes Død skal spredes til maaske fjern Slægt. Det er jo ikke ude-
lukket, fordi man med sin Ægtefælle opretter reciprokt Testamente,
at man sikrer sine Arvinger, at de efter Ægtefællens Død tiltræde
Arven. Det er tværtimod det almindeligste, naar Ægtefæller oprette
reciprokt Testamente, at de tillige tage Bestemmelse om, hvoiledes
det skal gaa med Formuen, naar den længstlevende dør. Hvis Ægte-
fællerne undlade i det reciprokke Testamente at indføre en Fælles-
bestemmelse om, til hvem Arven skal gaa efter den længstlevende,
faar den længstlevende ubetinget Raadighed over Arven og kan testa-
mentere den bort til hvem, han ønsker. Hvis der derimod i Testa-
mentet tindes en Fællesbestemmelse om, hvem dei eftei den længst-
levende skal have Arven, kan den længstlevende ikke forandre saadan
Bestemmelse, naar han først har tiltraadt Arven.
Nu maa man imidlertid erindre, at et gensidigt Testamente, der
tillige bestemmer Arven efter den længstlevende, ikke garanterei, at
der bliver noget at arve efter denne. Thi en saadan Bestemmelse
lægger ikke Baand paa den længstlevendes Dispositioner i levende
Live. Fordi jeg er pligtig til at lade min Formue gaa i Arv til en
bestemt Arving, derfor er jeg ikke hindret i i levende Li\e at forøde
den eller navnlig forære den bort til dem, som jeg maatte foretrække
frem for Arvingerne. Hvis man derfor har mindste Giund til at
frygte, at ens Ægtefælle, naar man er død, skal lade Formuen komme
andre til gode end de udnævnte Arvinger, da bør man træfte særlige
Foranstaltninger. Jeg ønsker f. Eks., at min Formue skal komme min
Hustru til gode efter min Død, og at den først efter hendes Død skal
tilfalde mine Arvinger; men jeg frygter tillige hendes Svaghed ovei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
