Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tingen i levende Live, men forærer den bort fra sin Død at regne,
da er Gaven en »Dødsgave«, og den følger Reglerne om testamentariske
Dispositioner, der maa respektere Tvangsarvingerne og respektere
andre Arvinger, der ere berettigede til at tage Arv.
Men hvis man nu kunde give en Livsgave paa en saadan Maade,
at man dog, uagtet Gaven var givet, i hele sin Livstid havde den
fulde Nydelse af Tingen, saa vilde man, uden selv at have Ulemper,
deraf, kunne narre de arveberettigede; thi de skulle jo respektere
Livsgaver; og paa dette Omraade har den menneskelige Opfindsom-
hed arbejdet med stor Iver. Det hyppigste Tilfælde er det, at en
Arvelader søger at favorisere een Arving paa de andres Bekostning;
og det, at en i uskiftet Bo siddende Ægtefælle søger at favorisere sin
Slægt til Skade for den afdødes Børn, eller det, at en Mand er saa
bedaaret af en Kvinde, at han vil gøre hende til Arving frem for hans
eget Afkom. Snart leverer man paa Dødslejet den begunstigede Tin-
gen i Hænde, eller man lader Sparekassebogen indskrive paa den
begunstigedes Navn eller Obligationer paategne som tilhørende den
begunstigede, eller man overleverer en Trediemand Tingen, for at han,
naar Døden kommer, skal sidde inde med den som Fuldmægtig for
den begunstigede, o. s. v., o. s. v., og Spørgsmaalet bliver da hver
Gang: er her ikke en Omgaaelse af Arveloven, som ikke er gyldig?
er det en Livsgave, som er gyldig trods Arvingerne? eller er det en
Dødsgave, der er at behandle som Testament?
Som Hovedregel kan siges, at hvis Formaalet med den hele Dis-
position alene er den at krydse de Planer, Arveloven har med Ord-
ningen, og man altsaa kun vælger den Form, hvori Dispositionen
sker, fordi den ellers vilde blive ugyldig, da skal man betænke sig
paa at foretage den. Handlingen er i saa Fald sjældent »fair« over
for dé ved Loven berettigede; men det er ikke givet, at den derfor
er ugyldig. Hvis Dispositionen udtrykker følgende Tankegang: »Jeg
vilde helst selv beholde mit Gods til min Død og først saa efterlade
det til Frøken Célimene, men dette er ikke lovligt; derfor gør jeg
det Offer at berøve mig selv Godset i levende Live, for at Célimene
kan beholde det« — da bliver den hertil svarende Disposition lovlig.
Men hvis Tankegangen er den: »For at Célimene kan faa Godset efter
min Død, foretager jeg en Disposition, som udenfra set giver hende
fuld juridisk Ejendomsret allerede nu, men saaledes, at hun meget
godt forstaar, at hun ikke maa benytte Ejendomsretten før min Død«
— da bliver Dispositionen ikke holdbar. Hvis jeg f. Eks. giver noget
som Gave paa mit Dødsleje, men Modtageren meget vel forstaar, at
hvis jeg kommer mig, er det Meningen, at han skal levere tilbage,
da er Dispositionen ingen Livsgave men en Dødsgave.
I det hele turde Lægfolk have godt af at høre — det gælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
