Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men som Hovedregel have Kreditorerne ikke Ret til at søge den
hele Gæld betalt af hvilken som helst af Arvingerne. Arvingerne ere
ikke som Regel solidarisk ansvarlige. Paa den anden Side er det
ikke saaledes, at Arvingerne kunne bestemme, hvem af dem, der
bliver at sagsøge for Gælden. De kunne ikke fordele Gælden saaledes,
at den ene overtager Skomagerregningen, den anden Skrædderregnin-
gen. Men de hæfte alle over for enhver Kreditor i det Forhold, hvori
de tage Arv. Ere Arvingerne fem Søskende, hæfter enhver af dem
for en Femtedel af Gælden.
Arvingerne hæfte altsaa som Regel for Gælden i det Forhold, i
hvilket de ere arveberettigede, saafremt Boet endnu ikke er delt —
f. Eks. hvis Arvingerne ønske at beholde det i Fællig, eller der er
kommen saa megen Gæld op, at der ikke bliver noget at dele —,
endvidere saafremt Boet vel er blevet delt, men Gælden ikke før
Delingen var anmeldt i Boet — f. Eks. fordi der ikke var udstedt
Proklama —, og endelig vistnok saafremt Gælden vel har været an-
meldt i Boet før Delingen, men den vår uforfalden, og der blev stillet
betryggende Sikkerhed.
I alle andre Tilfælde hæfte Arvingerne solidarisk.
L eg atarer.
ø
Naar nu Kreditorerne ere betalte, eller der er stillet dem Sikker-
hed, kommer Spørgsmaalet om Legatarerne. De ere ikke Kreditorer
og faa derfor ikke Stemmeret i Boet ved, at Arvingerne fragaa Arv
og Gæld. Thi de have jo kun Krav paa Boets Nettobeholdning, efter
at Gælden er draget fra Aktiverne. Heller ilfke ere de Arvinger, thi
de hæfte ikke for Gælden. De gaa derimod forud for Arvingerne, for
saa vidt deres Ret kan forliges med Tvangsarvingernes, og Arvingerne
ere i Almindelighed pligtige at udrede Legaterne af Dødsbomassen,
før de dele den. Stundom er det dog kun en enkelt Arving, Legat-
forpligtelsen paahviler — han arver f. Eks. en Sum Penge mod at
yde en Legatar en vis aarlig Understøttelse —, og i saa Fald ved-
rører denne Legatforpligtelse ikke de øvrige Arvinger.
A rvingerne in d by r d es.
Naar vi bortse fra det ovenomtalte Skifte, paa hvilket Arv og Gæld
ikke er vedgaaet, et Skifte, som er offentligt og af fallitlignende Art,
vil det altsaa normalt være Arvingerne, der skulle afgøre, om Skiftet
skal foretages privat af Arvingerne indbyrdes eller offentligt af Skifte-
retten. Den sidstnævnte Maade at skifte paa er den dyreste, da de
Gebyrer, der skulle betales for offentligt Skifte, ikke ere smaa, og
naar det derfor lader sig gøre, vælges gerne privat Skifte. Men ofte
lader det sig ikke gøre, da deres Interesser jo skulle beskyttes, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
