- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
155

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skifte - Statskassens Ret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skellige Sider. Den bredere Basis have de da fundet ved at opstille
Familiens Privatejendomsret, en Slags Samejeret inden for Familien
med aktive og passive Repræsentanter, saaledes at en Arving er et
tidligere passivt Medlem, der nu i Kraft af Familieejendomsretten træ-
der til som aktivt Medlem i Stedet for det afgaaede Familiemedlem.
Denne Familieejendomsret forkastes imidlertid nutildags som et
rent Postulat, eller et overvundet Stadium, og den bredere Basis søges
i Samfundsinteressen; idet Samfundet antages atvære bedst tjent med,
at Formuen rolig og regelbunden gennem Privatmænds Hænder glider
ned gennem Slægterne, fordi dette vil yde de bedste Chancer for
en virksom Formueproduktion, bliver en Arving altsaa en Person,
som Samfundet betror Arven, fordi derved ifølge Personens Forhold til
den døde normalt ydes de bedste Garantier for virksom Formueproduk-
tion hos Arveladeren og for frugtbringende Fortsættelse ved Arvingen af
den dødes økonomiske Virken. Man vil arbejde flittigere, naar man har
Arvinger, og man vil arbejde heldigere, naar man som Arving kan
fortsætte Arveladerens Bedrift.
Interessant er det at se, hvorledes Retsfilosofferne, der i tidligere
Tider slet ikke havde Brug for »Samfundet« til at forklare Arv, men
— som de nævnte Eksempler vise — kun spurgte om Individets Ret
og senere om Familiens Ret, hvorledes de nu tage deres Tilflugt til
»Samfundet« for at retfærdiggøre Arv. Privatarv anerkende de, fordi
det er det økonomisk heldigste for Samfundet. De, der drømme om
at komme bort fra Privatarv og gaa over til Samfunds- eller Stats-
arv, se naturligvis heri en Opmuntring, og det maa vel nok ind-
rømmes, at Retsfilosofien, ved at opgive at begrunde Arv alene paa
Individets Ret og ved at drage Samfundets Ret frem som det sande
Grundlag, i høj Grad letter Overgangen til en Retsfilosofi, der for-
kaster Privatarv og kun vil anerkende Samfundsarv. Imidlertid vil
det vistnok vise sig, at Overgangen kun er gjort lettere i Teorien, og
at denne Teoriens Nærmelse til Samfundsarv fra Privatarv ikke i
Praksis vil faa nogen nævneværdig Indflydelse paa den bestaaende
Privatarveinstitution. Men derom nærmere i Efterskriften.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free