Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skifte - Statskassens Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg tjener en Formue paa at indføre Petroleum eller lave Chokolade,
da en det Samfundets Fornødenheder, jeg spekulerer i. Formuen
skabes af det i Samfundet pulserende økonomiske Liv, de deri
herskende Strøm- og Bølgebevægelser, som kaste Værdierne op der,
hvor den heldige, den kloge, den energiske har sin Plads. Men denne
Betragtning kan føre videre end til Beskatning af Arv som Betaling
for Statens Beskyttelse. Den fører til, at det offentlige tager Andel i
Arven, i den Formue, det selv har været med til at skabe.
Endnu videre gaaende er det tredie Synspunkt, det socialistiske
eller det kommunistiske, der tillægger det offentlige Ejendomsret over
al Formue. Selv om denne Teori anerkender Privatejendomsret for
Individets Levetid som et foreløbigt Laan fra Staten til Individet, vil
denne Ret ikke have Virkninger ud over Døden, og vi faa saaledes
disse tre Synsmaader for død Mands Formue: 1) Privatejendomsret,
der skatter til Staten; 2) Individet og Samfundets Samejeret, idet
Individet og Samfundet have skabt Formuen ved Fællesvirksomhed,
og 3) Statsejendomsret, der ved den private Brugers Død falder tilbage
til Staten.
At den nuværende Ordning i alle civiliserede Lande hviler paa
det første Princip, Privatejendomsret, behøver ikke at paapeges; men
der kan være Grund til at undersøge, hvorledes man ud fra Privat-
ejendomsret som Forudsætning begrunder Arv. Heri have Retsfilosof-
ferne nemlig ikke til alle Tider været enige. Forskellige Tider have
søgt at retfærdiggøre Tingen paa forskellig Maade.
Der er Tider, hvor man har ment, at ifølge Privatejendomsrettens
Væsen blev Tingen herreløs, naar Ejeren døde, og Genstand for Be-
mægtigelse. Arvingen bliver herefter en Person, der er sat i Stand til
ved Bemægtigelse af det herreløse Gods at blive dets Ejer paa samme
Maade som den, der skyder en Maage ved Stranden.
Andre have ment, at Privatejendomsretten medfører Tingens ube-
tingede Underkastelse under Ejerens Vilje, og at det, naar Ejeren er
død .og ikke kan adspørges, ifølge Privatejendomsrettens Natur gælder
at finde Ejerens udtalte Vilje eller at konstruere hans formodede Vilje
med Tingen. Arving bliver altsaa den, der har Krav paa Tingen i
Kraft af Ejerens udtalte eller formodede Vilje.
Imod disse to Teorier have atter andre betonet dels Vanskeligheden
ved at forstaa, hvorledes død Mand endnu kan have virksom Ejer-
vilje over Tingen — kan død Mand have Vilje? — dels det betænke-
lige i at erklære død Mands Ting for herreløs, Genstand for Bemæg-
tigelse. De føle, at hvis Arv skal begrundes ud af Privatejendomsretten,
maa Privatejdomsretten have et bredere Grundlag end Individets Privat-
ejendomsret. Thi i det Øjeblik, Individet forsvinder, er dets Ejendoms-
ret tillige forsvunden og dermed tillige alle denne Ejendomsrets for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
