Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lov om Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er anvendt paa de øvrige Børn, uden paa lige Maade at være optegnet, ikke egne
sig til at betragtes som Forskud paa tilkommende Arv, eller at noget var ansat til
en kendelig overdreven Pris, saa haver Skifteforvalteren efter alle. Forholds nøje Over-
vejelse at bestemme, om og hvorvidt Afkortning skal finde Sted. Naar den modtagne
Genstand kan tilbagegives i uforringet Tilstand, maa Barnet i Almindelighed derved
kunne befri sig fra at tilsvare den derfor ansatte Værdi. I modsat Fald bør dog
Anskaffelsesprisen ikke ubetinget beregnes, men Hensyn efter Omstændighederne og-
saa tages til den nærværende Pengeværdi, og i det hele Ansættelsen ikke ske til
højere Pris, end billigt kan være, for at de øvrige Børn kunne nyde Jevnet. Naar
det til en sikker Bedømmelse af de Forhold, der ved den omhandlede Afkortning
bør komme i Betragtning, findes Ijjenligt, haver Skifteforvalteren at opfordre gode og
retsindige Mænd af den afdødes beslægtede eller nøje Bekendtskab til i saa Henseende
at afgive deres Skøn.
*) Udgifter til Afholdelse af Bryllupsgilde antages ikke at hunne henregnes her-
under, jfr. D. L. 5—2—61.
§ II. Hvis de Summer, der findes at være forstrakte et Barn, overstige den
Arvelod, der kan tilkomme det, saa vil det vel ingen Arv erholde, men ikke kunne
tilpligtes som Debitor at betale, hvad det alene har modtaget som Forskud paa til-
kommende Arv. Dog, hvis en Fader til Forurettelse for sine Kreditorer har gjort
saadanne Gaver til sine Børn, at han eller hans Bo derved sættes ud af Stand til at
fyldestgøre Kreditorerne, saa vil der blive at forholde efter Lovens 5. Bog 4. Kap. 8.,
9. og 10. Art. og 14. Kap. 46. Art.
§ 12. De Forstrækninger, som Moder efter Faders Død gør sine enkelte Børn,
blive paa samme Maade og under samme nærmere Bestemmelser, som §§ 10 og 11
indeholde med Hensyn til Faderen, at afkorte i deres tilkommende Arv. Dette skal
og gælde, naar det er hendes anden Mand, der, som den, der er raadig over sit og
Moderens fælles Bo, gør dem deslige Forstrækninger. Saa skal der og forholdes paa
lignende Maade med Hensyn til de Forstrækninger, som Bedsteforældre gøre til et
Barnebarns bedste, efter at selve Barnet er død.
§ 13. Saafremt det Barn, der har faaet Forskud paa dets tilkommende Arv efter
Fader og Moder, eller een af disse, ikke overlever samme, men det derimod efter-
lader sig Børn, bliver Forskuddet i sin Tid at afkorte disse i deres Arv efter Bedste-
foiældrene, aldeles paa den Maade og under de samme Betingelser, som med Hensyn
til selve Barnet er bestemt.
§ 14. Det skal fremdeles være forbudt at sælge eller pantsætte den Arv, som
man har at vente, hvilket Forbud og skal være anvendeligt paa Bortgivelse af saa-
dan Arv. Dog er det ikke Børn eller andre Descendenter, naar de i øvrigt ere mæg-
tige og myndige til at raade over deres Formue, forment enten mod eller uden Veder-
lag at meddele Arveladeren Afkald paa deres Arveret, hvilket Afkald, naar ingen
Indskrænkning i saa Henseende er gjort, skal være lige saa forbindende for Ud-
stedeiens Børn, som for ham selv; dette skal ogsaa gælde, naar uden for Descendent-
linien en Arving maatte meddele Afkald til den, som han skal arve.
§ 15. Foiuden de i §§ 1 8 omhandlede beslægtede, er ogsaa den afdødes Ægte-
fælle bei ettiget til at tage en Lod efter samme. Denne Lod skal, naar den afdøde
efterlader sig arveberettiget Afkom, være lige med en Broderiod, dog maa den i intet
Tilfælde overstige en Fjerdedel af den afdødes Boslod efter Fradrag af det, der i Med-
føi af nærværende Forordnings § 23 maatte være bortgivet til enkelte Livsarvinger
eller andie. Om der end ikke er Børn til i første Grad, er det dog den Lod, som
vilde være tilfalden et saadant, der i foranførte Henseende maa tages i Betragtning,
uagtet den deles mellem flere Descendenter, der træde i det afdøde Barns Sted. _
Naar den afdøde intet Afkom efterlader sig, vil en Trediedel af dens Boslod tilfalde
den længstlevende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
