Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lov om Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lader sig i nyt Ægteskab. Men, naar der i saa Tilfælde skal holdes Skifte, saavel
som og hvor den længstlevende Ægtefælle, endog uden at indgaa nyt Ægteskab, i
Medhold af Bestemmelserne i § 18 er pligtig at skifte, bør dog Skifteforvalteren drage
Omsorg for, at der derved ikke sker videre Standsning i Boets Benyttelse af den paa-
gældende end højst nødvendigt. Et saadant Skifte bør grunde sig paa dennes egen
Opgørelse af Boets Aktiva og Passiva, for saa vidt dennes Bigtighed erkendes af Ar-
vingerne eller disses Værger, og Skifteforvalteren ikke paa de umyndiges Vegne finder
nogen særdeles Anledning til at paatvivle dens Rigtighed; men selv naar hin Opgørelse
ikke fra alle Sider erkendes for rigtig, bør dog i Almindelighed ingen Realisation af
Boets Ejendele finde Sted, men disses Værdi alene ansættes af uvillige Mænd. Og
naar paa foranførte Maade Børnenes Arvelodder ere udfundne, blive disse at udbetale,
eller, for saa vidt de ere umyndige, paa behørig Maade at sikre, i hvilken Henseende
de i Reskr. 7. Febr. 1794 § 2 samt PI. 19. Aug. 1823 og 13. April 1824 foreskrevne Be-
stemmelser blive at iagttage.
§ 20. Da Grunden til de særegne Regler, som Fr. 21. Juni 1799 har foreskrevet
for Skifteforvaltningen i Stervboer efter Husmænd og Inderster af Landalmuen, bort-
falder ved de Bestemmelser, som indeholdes i §§ 18 og 19 af nærværende Anordning,
saa bliver hin Forordning herved ophævet, saa at der med de foranførte Boer i et
og alt bliver at forholde som med andre.
§ 21. Det skal for Fremtiden være enhver, der har opnaaet 18 Aars Alderen,
og er ved sin Fornufts fulde Brug, og som ikke efterlader sig Børn eller andre Livs-
arvinger, tilladt ved Testament at disponere over samtlige sine Ejendele, saaledes
som den finder for godt, uden at det er fornødent derpaa at erhverve allerhøjeste
Konfirmation. Dog kan den ene Ægtefælle ikke uden den andens Samtykke betage
denne den Del af sine Efterladenskaber, hvortil nærværende Anordnings § 15 beret-
tiger ham eller hende.
§ 22. Hvis den, der opretter en testamentarisk Disposition, enten formedelst Ødsel-
hed eller af anden særdeles Aarsag er sat under Værgemaal, vil en saadan dog ikke
gyldigen kunne disponere over sin Formue ved Testament, medmindre der paa dette
erhverves allerhøjeste Konfirmation, hvilken vil være at meddele af Vort danske
Kancelli. Ligeledes vil Autorisation af bemeldte Vort Kancelli være nødvendig for,
at en saadan umyndiggjort Person retsgyldigen skal kunne tilbagekalde sit paa for-
anførte Maade bekræftede Testament eller et ældre, som han inden sin Umyndigheds-
tilstand maatte have oprettet.
§ 23. Den, der efterlader sig Børn eller Livsarvinger, skal, foruden den i § 2
hjemlede Ret til at forhøje Døtrenes Lod, være berettiget til at disponere over en
Fjerdedel1
) af sit Bo, og det, hvad enten Dispositionen oprettes til Fordel for private
eller til bedste for Kirker, Skoler, fattige eller andet saadant Øjemed.
*) Udvidet til en Trediedel, Lov 29. Decbr. 1857 § 2. Se endvidere Arvelovens
§§ 26, 27 og 28 med Noter.
§ 24. For at et Testament, hvis Rigtighed ikke af alle vedkommende erkendes,
skal kunne have Retsgyldighed, hør det være affattet skriftligt, samt derhos af Testa^
tor underskrevet eller vedkendt, enten for Notarius pubiicus, under Iagttagelse af
Bestemmelserne i PI. 8. Jan. 1823, eller for tvende særligen i dette Øjemed tilkaldte
Vidner, der ved Paategning paa Testamentet have attesteret, og i paakommende Til-
fælde under Ed kunne bekræfte, at Testator paa den Tid, da han i deres Overværelse
underskrev eller vedkendte sig Testamentet, var sin Fornuft fuldkommen mægtig.
Hvis Testator ej kan læse Skrift, maa Testamentet tydelig være oplæst for ham, og
dette af Notarius eller Vidnerne bekræftes. Som Testamentsvidner skulle kun saadanne
Mænd komme i Betragtning, mod hvis Paalidelighed og Upartiskhed aldeles ingen
gyldig Indvending kan fremsættes. — Naar Vidner skulle føres om Rigtigheden af et
V O R T H
J
E
M
. III. Bd. 3. Afsnit. ’ 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
