Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lov om Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Testament, bør stedse den afdødes Intestatarvinger og, hvor det er givet, at der er
et ældre Testament, som staar i Strid med det, hvis Rigtighed skal oplyses, tillige
de ved dette tidligere Testament indsatte Arvinger tilkaldes til at overvære Vidne-
føringen. For saa vidt den, der saaledes vil føre Vidner, enten er uvidende om,
hvilke arveberettigede Slægtninge deri afdøde efterlader sig, eller de paagældende ikke
have noget ham bekendt Opholdssted i Riget, skal Stævningen med 6 Ugers Varsel
indføres, hvis Roet bliver at behandle inden for Sjællands Stift, i den Berlingske
politiske og Avertissements-Tidende, og ellers i Stiftsavisen for det Stift, hvori Boet
bliver at behandle.
§ 25. Fra den i § 24 givne Forskrift om, at Testamenter blive skriftlig at for-
fatte, skal Undtagelse finde Sted, naar nogen under en pludselig og betænkelig Syg-
dom ønsker at oprette Testament. Testationsakten kan da foregaa mundtlig i Over-
værelse af tvende særligen tilkaldte Vidner, der have de Egenskaber, som ifølge § 24
udkræves for Testamentsvidner i Almindelighed, dog at disse Mænd straks have om
Dispositionens Indhold at opsætte og underskrive et Dokument, hvortil foreløbig kan
bruges ustemplet Papir. Men et saadant Testament er at anse som tilbagekaldt, saa-
fremt Testator, efter at have overstaaet Sygdommen, ikke inden 4 Uger gentager
samme under de for skriftlige Testamenter foreskrevne Former. — Fremdeles skulle
de af Selvejerbønder, saavel som de inden Skibsborde eller i Felten oprettede Testa-
menter være gyldige, naar de i de derom givne særlige Anordninger hjemlede For-
mer ere iagttagne.
§ 26. Ogsaa med Hensyn til Indholdet skal den Selvejerbønder ved Fr. 13. Maj
1769 og 22. Nov. 1837 hjemlede, særegne Testationsret fremdeles vedblive. Dog bliver
det herved at iagttage, at, naar en Selvejerbonde, i Medfør af bemeldte Anordninger
har givet sin faste Ejendom til et af sine Børn mod et moderat Vederlag, skal han
ikke være beføjet til paa anden Maade at disponere over mere end en Ottendedel af
sin øvrige Formue, saaledes som denne bliver efter den Værdi, der i Testamentet er
sat paa Gaarden, hvilket samme skal gælde, naar en Selvejerbonde og hans Hustru,
der have Livsarvinger, ville benytte den Ret, Fr. 22. Nov. 1837 § 5 hjemler dem til
testere hinanden Gaarden til Ejendom, ligesom da ogsaa den Arvedel, der efter nær-
værende Anordnings § 15 kan tilkomme den længstlevende, skal bortfalde.
§ 27. Saa skal og den, der efter sin Stilling maatte finde det stemmende med
sine Livsarvingers Tarv, at den hele Formue eller en væsentlig Del af samme over-
lades til en enkelt af disse mod et passende Vederlag, have Adgang til at faa et der-
til sigtende Testamente konfirmeret i vort Kancelli, naar det, efter at Erklæringer
ere indhentede, saavel fra vedkommende Øvrighed, som fra andre paalidelige, med
Forholdene nøje bekendte Mænd, saa vidt muligt af den nærmeste Slægt, befindes,
at en saadan Disposition virkelig er til fælles Tarv, hvortil hører, at der er tillagt
hver enkelt Livsarving et saadant Vederlag, der med Grund kan antages at svare til
den Lod, der efter § 23 skal være forbeholden. Hvad i Særdeleshed Sædegaardsejere
angaar, da skal det være en saadan tilladt at disponere over sit halve Bo til Fordel
for den af sine Livsarvinger, som han vil tillægge Sædegaarden, dog at han, naar
han deraf gør Brug, ikke skal være berettiget til at disponere over mere end en
Fjerdedel af sin øvrige Formue til Fordel enten for de andre Børn eller for fremmede.
Derimod skulle de sæiægne Bestemmelser i Lovens 5. Bog 4. Kap. 6. Art. bortfalde.
*) En Sædegaard er en Hovedgaard, som før 1660 har været i en adelig Families
Besiddelse eller senere ved kongelig Bevilling er bleven optagen i Sædegaardenes Tal.
§ 28. Ligeledes skulle Forældre have Adgang til, efter indhentede Erklæringer
fra de i § 27 nævnte Personer, at faa en Disposition, der gaar ud paa, at deres Børns
Arvemidler, eller en Del deraf, efter deres Død skal sættes fast, saa at de ikke kunne
raade over Kapitalen, men alene oppebære Renten, konfirmeret af Vort danske Kan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
