Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hunden. Af C. A . Hofman-Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
melder, naar nogen kommer; passer paa sin Herres Sager, skræmmer
Kvæget bort fra Kornmarkerne, holder Rensdyrene sammen, bevogter
Hornkvæg og Faar mod vilde Dyr, holder Løver i Skak, driver Vildtet
op, staar for Ænder; bringer hvad Jægeren har skudt, uden at smage
paa det; drejer i Frankrig Stegespiddet, trækker i Lapland Slæden.
Tigger ved Bordet, æder graadig; har den stjaalet, stikker den ængste-
lig Halen mellem Benene. Hjemme Herre blandt sine; Fjende af
Tiggere; angriber ubekendte uden at være tirret. Saar, Gigt og Byl-
der læger den ved at slikke. Hyler ved Musik, bider i en henkastet
Sten; imod forestaaende Uvejr forknyt og ildelugtende. Lider af
Bændelorm; angribes af Vandskræk. Bliver til sidst blind.«
Saa vidt Linné, og et bedre Billede af Hunden i Almindelighed
kan næppe tegnes i faa Ord.
Hundens Sanser ere skarpe; især gælder det Lugten og Hørelsen,
hos enkelte Hunderacer er Synet ogsaa godt udviklet, men da gerne
paa Bekostning af de andre Sanser. De fleste Hunde have visse
Ejendommeligheder tilfælles, saaledes gø de fleste Hunde ad Maanen,
uden at der kan angives nogen Grund derfor. De løbe uvilkaarlig
efter enhver Genstand, der farer hurtig forbi dem, og alle ere Fjender
af visse Dyr, navnlig Katte og Pindsvin. Svømme kunne alle Hunde,
men der er adskillige Hunderacer, som kun meget nødig gaa i Van-
det; andre Racer, som f. Eks. Newfoundlandshunden, der har Svøm-
mehud mellem Tæerne, ere derimod glimrende Svømmere og elske
at tumle sig i Vandet. Man har Eksempler paa, at Newfoundlands-
hunde, som ere faldne over Bord fra Skibe i haardt Vejr, have svøm-
met omkring i 3 og flere Døgn, indtil de optoges af andre Skibe eller
selv have naaet til Land.
Hundens Mave er indrettet til at kunne optage megen Føde paa
een Gang, men den kan ogsaa taale at sulte i længere Tid. Voksne
Hunde have nok af eet Maaltid om Dagen, naar dette da er rigeligt,
medens de unge Hunde naturligvis have bedre af at faa flere Maal-
tider. Kød er Hundens kæreste Føde, og de fleste .Hunde foretrække
Kød, som er begyndt at gaa i Forraadnelse; men i øvrigt æder Hun-
den omtrent alt hvad Mennesket spiser. Åf kogt Føde holder den
mest af Melspiser, især søde; Frugter æder den ogsaa gerne. Det
bedste Foder for Hunden er en passende Blanding af Kød og Brød
eller anden Melspise og Mælk. Nutildags føres der i Handelen de
saakaldte Hundekeks, som bestaa af en passende Blanding Kød og
Mel, som er bagt i Former; det er et udmærket Hundefoder, og Hunde,
som fodres dermed, holde sig i Regelen sunde og muntre og have et
smukt glinsende Haarlag.
Naar Hunden har spist sig mæt, lægger den sig helst til at sove,
og den behøver forholdsvis megen Søvn. Dens Søvn er let, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
