Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kaninen. Af Premierløjtnant C. Brorson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
atter deles i engelske og franske, kendes paa de nedhængende Øren; Farven er højst
forskellig; Vægten er omkring 10 Pund. Angorakaninen med de c. 18 cm. lange, hvide,
silkebløde Haar og ’Sølvkaninen med den sølvglinsende Pels holdes hovedsagelig paa
Grund af Skindets Værdi; de ere begge haardføre Racer; Vægten er mellem 5 og 7
Pund. Den hollandske Kanin (tofarvet), den russiske Kanin (hvid med sorte Øren,
Snudespids, Hale og Poter samt røde Øjne) og den japanesiske Kanin (trefarvet,
plettet) ere smaa Sportsracer, hvis Værdi bestemmes af Farvernes og Farveovergange-
nes Renhed. Den danske Kanin bør ogsaa omtales; den er lille (Vægt 5 7 Pund),
men den er den haardføreste og vistnok ogsaa den frugtbareste af dem alle, hvorfor
den fortjener Agtpaagivenhed. Endnu findes nogle sjældnere Racer samt Krydsninger.
Uagtet Kaninerne ere yderst nøjsomme med Hensyn til Opholdssted, saa bør man
dog sørge for, at dette ikke er tilgængeligt for Gennemtræk og Fugtighed. Gamle
Kasser eller Tønder kunne benyttes, men maa da helst beklædes med Tagpap. Kas-
sens Størrelse varierer efter Dyrenes Størrelse; Højden bør være c. 1 Alen og Bund-
fladen fra 2—4 □ Alen. Den bedste Slags Strøelse er Hayrehalm, hvilket ligeledes er
udmærket til Hjælp til Redebygning for drægtige Hunner. Et løst Tremmegulv over
det faste Gulv er at anbefale, da Dyrene derved kunne gaa tørt; Kassen bør have
faldende Gulv eller være skraat opstillet for at give Afløb for Urinen, som paa Grund
af sin ætsende Virkning virker skadeligt (Saar under Poterne), ligesom den, naar den
fordamper, kan angribe Dyrenes Øjne. Haves Afløb for Urinen, kunne flere Kasser
stilles oven paa hinanden (de saakaldte Etagestalde). Have Dyrene Adgang til at
løbe i en Gaard, bør denne være brolagt eller cementeret, da Dyrene ellers grave
sig ned; den bør være indhegnet og overdækket for at hindre Hunde, Katte, Rotter
eller mindre Rovdyr i at gøre Dyrene Fortræd. Om Sommeren bør der renses grun-
digt i Stalden hver 8de Dag, om Vinteren hver 14de. Naar der blot er Afløb for
Urinen, lugter der aldrig hos Dyrene, da den faste Gødning er lugtfri. Har en Kanin
haft smitsom Sygdom i en Kasse, bør denne enten desinficeres eller brændes. For
at gøre Tømmeret i Kasserne eller Stalden mere uforgængeligt, bør dette bestryges
med Tjære, Karbolineum eller Kalk.
Fodringen af Dj^rene bør foregaa til aldeles bestemte Tider; 2 Gange om Dagen
(Morgen og Aften) er tilstrækkeligt; Hunner med Unger gives dog et Mellemfoder
midt paa Dagen. Foderet bestaar af mange Slags Grønt, Roer, Gulerødder, Hø, Havre,
knust Majs, Byggrut samt Køkkenaffald og gammelt Brød opblødt i Vand eller i kogt
Mælk. Hø (særlig Enghø) bør Dyrene aldrig savne, da dette er den bedste Medicin
for dem. Kogte Kartoffelskrællinger eller kogte Kartofler ere et fortrinligt Foder. Af
Grønt er Løvetand (»Fandens Mælkebøtte«) det bedste, særlig for diegivende Hunner.
Kaal bør kun gives i smaa Portioner, da det, navnlig for Grønkaals Vedkommende,
bevirker Forstoppelse. Gives kun tørt Foder, bør Dyrene daglig have en lille Skaal
(V2 Pægl) Vand eller kogt Mælk, hvilket sidste altid bør gives Hunner med Unger;
gammelt Franskbrød opblødt i kogt Mælk er ypperligt i denne Periode. Særlig ved
Overgangen fra Tørfodring (om Vinteren) til Grøntfodring (om Sommeren) bør man
passe paa, at denne ikke foregaar for pludseligt, da Dyrene derved let faa daarlig
Mave og dø. Fugtigt eller sammenbrændt Grønt bør aldrig gives, ej heller fordærvet
eller sur Føde. — Til Fodertrug maa særlig anbefales Ler- eller glaserede Jern-Trug,
hvilke ere nemme at holde rene; i Trætrug bliver Føden navnlig om Sommeren let sur.
En Hun bør højst have Unger 5 Gange aarlig, og man bør mærke sig Dagen for
Bedækningen. Hannen bør kun benyttes 2, højst 3 Gange ugentlig til Bedækning.
Indavl er i de allerfleste Tilfælde forkastelig. Syge Dyr eller Dyr i Fældetiden (om
Foraaret og om Efteraaret) bør ikke anvendes til Avl. Naar .Dyrene ere c. 8 Maaneder,
ere de tjenlige til Avl og kunne anvendes, til de ere c. 3 Aar gamle. Drægtigbeds-
perioden for Hunner er c. 30 Dage; i Drægtighedsperioden bør denne have kraftigere
og rigeligere Foder. Fra et Par Dage før den paaregnede Fødsel bør Hunnen have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
