- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:4 Husdyr og Planter /
28

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuefugle. Af Professor Arthur Feddersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

megen Kulde, at ingen Fugle kunne undgaa at lide derunder. Om
Vinteren vælger man derfor helst den Væg i Stuen, som kan faa Sol-
lys, og tilmed dækker man ved Aftenstid Buret med et Klæde, som
dog ikke helt maa udelukke Tilgang af frisk Luft. I Almindelighed
er det sikrest at undgaa alle Yderligheder baade Hede og Kulde: sørg
for en jævn Varmegrad enten det er Nat eller Dag, Sommer eller
Vinter.
Foderet, af hvad Slags det end er, skal være rent, d. v. s. det skal

*


ikke alene være frisk og have en frisk Lugt, men det maa ogsaa
være støvfrit og frit for Indblanding. Blandfoder sammensætter man
selv, eftersom Fuglens Sundhed kræver det. Frøædende Fugle ynde
især Hampe- og Kanariefrø, Bybs, Hirse, Hørfrø, knust Havre, Valmue-
frø o. s. v. samt frisk Grønt, saasom Fuglegræs (Hønsetarm), Vejbred,
Pengeurt, spæde Kaalblade, halvmodne Aks. Desuden er til Tider
modne Jordbær og Stykker af modne, søde Æbler og Pærer velkomne.
Derimod bør man undgaa al Slags Stenfrugt, som Kirsebær og Blom-
mer. Vejbred, »Kæmper« smager alle Smaafugle. Samler man ind
om Sommeren og gemmer Aksene i en tør Kasse, ville de hurtigt
modnes og med Tiden spare andet Foder. Ethvert Slags grønt Foder
maa ikke alene være frisk men tillige spædt, og det maa renses godt
ved Udskylning, saa at Jord og Smaadyr ere fjernede.
Man har ment, at Kanariefrø for en Fugl i Næringsværdi svarer
til, hvad Brød og Smør er for et Menneske. Hampefrø skal for en
Fugl være at ligne med Virkningen af at være varmt paaklædt, medens
Rapsfrø virker beroligende. Hirse er en lettere Kost, Hør- og Valmue-
frø virker lægende i Sygdomstilfælde. Den daglige Føde sammensættes
for Kanariefugle og lignende frøædende Fugle saaledes, at et halvt
Pund Hampefrø blandes med et Pund Kanariefrø og et kvart Pund
Raps. Kun naar Fuglen er i Fjerskifte, bør man give rigeligere Hampe-
frø. For udenlandske Smaafugle er det tit nødvendigt at knuse Hampe-
frøet, der er for haardt til, at de kunne knække det.
Burets Bund bør have rigeligt med Sand. Men det maa, inden
Fuglen faar det ind i Buret, skylles i kogende Vand og derefter tørres.
Æggeskal af raa eller kogte Æg fremmer Fordøjelsen ligesom Sandet.
Af lækre Sager er det ikke værd at byde sine Smaafugle mange
Slags. Et lille Stykke Sukker kan dog ikke skade, hvorimod Brød,
Kød o. s. v. ikke passer for Smaafugle, som man vil holde i god
Kondition.
Insektædende Fugle er det langt vanskeligere at holde end frø-
ædende, baade fordi det er brydsomt at skaffe dem et passende
Foder, og fordi de kræve et langt omhyggeligere Tilsyn. Foderet er
desuden dyrt, enten man bruger det saakaldte Universalfoder eller
sammensætter et Foder selv eller har god Adgang til Myreæg og Mel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 12:37:10 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-4/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free