Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuefugle. Af Professor Arthur Feddersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
orm. Insektædende Fugle ere tillige langt mere kælne end de frø-
ædende og de holde ikke længe ud i Fangenskab.
Men enten man holder frø- eller insektædende Fugle i Bur, bør
der være en vis Skiften i det Foder, man byder dem, samtidig med
en daglig Regelmæssighed i dets Maal og Mængde, ligesom ogsaa
Fodertiderne maa være fastsatte. Det er meget almindeligt, at der
gives Burfuglene en eller anden »Lækkerbid«, naturligvis i den bedste
Mening. Skønt Fuglene øjensynligt ere tilfredse ved Opmærksom-
heden, er det en daarlig Vane baade fra Giverens og Modtagerens
Side. Giv aldrig Fuglen Kage, Hvedebrød eller Smør. Alt dette gror
hverken paa Mark eller i Krat og er altsaa ikke naturlig Føde for
Fuglen. Disse Sager virke oppustende, og det kan den lille Fugle-
mave ikke taale. Man skal herimod ikke indvende, at »Hansemand«
gerne æder Tvebak og Sandkage, Sukker og Kødbolle, uden at han
fejler noget. Han vilde sikkert se bedre ud, være livligere og synge
bedre, dersom han ikke havde vænnet sig til .disse Sager. Efter-
haanden bar man ved at fodre Kanariefuglene med alle Slags Æde
ødelagt en større Del af dette »Husdyr«, og der vilde næppe længer
være en god Kanariefugl at opdrive, dersom den rationelle Avl af
disse Fugle ikke stadig tilførte nyt Blod. Det er særlig i enkelte tyske
Skovegne (Harzen og Thuringen) at der avles fine Kanariefugle; men
der fodres sikkert hverken med Kage eller Sukkergodt.
Stuefuglenes Sygdomme undgaas lettest, jo omhyggeligere man
i enhver Henseende er med den Ædelse, man rækker de skrøbelige Dyr.
En sund Fugl kendes paa dens rene og glatte Fjerklædning, paa
Øjnenes, Næbbets og Føddernes Farve og endelig paa dens kvikke
Færd. Øjne, Næb og Fødder maa være klare og lyse; en stille-
siddende, træg Fugl er ikke sund, men syg. I den Tid, Fuglen fælder
Fjerene, for det meste i August, kræver den stor Opmærksomhed og
Omhu. I stærk Varme kan Fuglen fælde i Utide; den maa da bringes
ind i køligere Rum og dens Foder ændres; et svalende Bad vil ogsaa
være godt. Fældetiden er en farlig Overgang. Stræb at hjælpe Naturen
og husk, at dersom Fuglen bliver forkølet i Fældetiden, er den død-
sens. Solskin er i denne Tid aldeles nødvendigt, fordi de ny Fjer
ellers blive blegere end de fældede. Desuden er Overflod af Drikke-
og Badevand særdeles vigtigt. Vandet aabner Hudens Porer og blød-
gør den, hvorved de haarde Vinge- og Halefjers Frembrud volder
mindre Blødning og Pine. Dersom Huden er meget stram og svullen,
hvorved Fuglen lider, kan man tage den ud af Buret og pensle dens
Hud med svagt lunket Bomolie. Hold den syge Fugl i jævn Varme,
undgaa Træk, giv den rundelig Æde og saa megen Adspredelse som
muligt ved at hænge Buret paa et Sted, hvor der er Travlhed og Støj,
som kan fange dens Opmærksomhed. — Hørfrø fremmer Fældningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
