Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerkræhold til Nytte og Fornøjelse. Af J. Pedersen-Bjergaard - Anskaffelse af en Hønsebestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde tage lang Tid blot at opremse alle de forskellige Hønseracer,
hvortil der stadig kommer flere. »Vi maa absolut have det bedste,
der er til i Verden«, mene mange. Ja, hvorfor ikke? Fordi der
ikke er nogen Race, som er den ubetinget bedste i al Almindelig-
hed. En indgaaende Undersøgelse af de stedlige Forhold og Vilkaar,
hvorunder Hønsene ville blive holdte, og hvad man hovedsagelig
tilstræber eller hvilke forskellige Ønsker, man vil søge fyldestgjorte,
er nødvendig, før der kan være Tale om at gøre Henstilling om et
Udvalg. I Naturel og Ydelser staa i øvrigt flere Racer hinanden saa
nær, at der maa vejes og drøftes en god Del, før man med nogen-
lunde Sikkerhed kan træffe Valg mellem dem. I de store Træk kunne
Racerne inddeles i Grupper med væsentlig fælles Hovedejendommelig-
heder. Inden for Grupperne kan snart den ene, snart den anden
Race synes overlegen. Dette beror paa den store Forskel, navnlig i
Nytteydelse, der kan være paa de enkelte Dyr af en og samme Race.
Her er ikke Plads til at komme ind paa en Forklaring af denne
Foreteelse, men Sandheden er, at mere beror paa den mere nær-
liggende Afstamning end paa Racen som saadan, hvad Nytteegen-
skaberne angaar.
Naar man derfor vil anskaffe sig Racefjerkræ, saa bør man ikke
blot forlange Sikkerhed for Racerenhed, men man vil staa sig ved
at søge Oplysning om vedkommende Dyrs Afstamning med Hensyn
til økonomisk Ydelse.
Der er allerede foran i denne Afhandling forudsat, at i hvert Fald
én Del af den Klasse af Læsere, som her haves for Øje, ikke blot
ønske at tage økonomiske Hensyn ved Valg af en Hønsebestand, men
at de ogsaa ville ønske deres personlige Smag tilfredsstillet. De ønske
ved Siden af den økonomiske Fordel, som der kan være at vinde,
tillige Dyr, som særlig maatte tilfredsstille deres Skønhedssans, og
som de rigtig kunne faa kær og finde daglig Glæde ved at betragte
og kræse for. Paa dette Punkt kan der egentlig ikke gives Raad;
enhver sin Smag. Tilnærmelsesvis fuldkomne, standardmæssige Indi-
vider af alle Racer have hver sin ejendommelige Skønhed. Enkelte
Mennesker kunne glæde sig over Synet af dem alle, for saa vidt de
komme hver sit Ideal, sit Fuldkommenhedsmønster, lige nær; andre
foretrække i æstetisk Henseende mere afgjort enkelte eller een ganske
bestemt Race. Hvad hver især saaledes synes bedst om, og hvad
han eller hun finder harmonerer bedst med Hjemmets øvrige Om-
givelser og Stil — der er i saa Henseende i Virkeligheden en over-
ordentlig stor Forskel paa Racerne — det bør man vælge, hvor ikke
det økonomiske Hensyn skal være det eneste eller i overvejende Grad
afgørende, saaledes som dette bør være Tilfældet for de egentlige
Jordbrugere, særlig de mindre. — Racernes henholdsvis imponerende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
