Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerkræhold til Nytte og Fornøjelse. Af J. Pedersen-Bjergaard - Fodring og Pleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt til, om Næringsstofforholdet i dette Affald netop skulde være det
rette og for Hønens Velbefindende og Læggeevne heldigste. Der maa
selvfølgelig gives Tilskudsfoder, og dettes Art og Karakter maa være
beregnet paa at balancere den samlede Næringsmængde. Faren er
nærmest for, at Hønsene blive for fede, samle Fedt paa Indvoldene
og Æggelederen, og saa er det forbi med normal Æglægning. Ikke
blot Fedt og fede Stoffer i og for sig, men ogsaa meget Brød, Kartofler
og andre stivelse- og sukkerholdige Stoffer ere fedende; magert Affald fra
Kød og Fisk, ligesom skummet Mælk og Osteaffald indeholde derimod
i til Dels stærkt koncentreret Tilstand de Æggehvidestoffer, som snarest
ville være i Underskud i den Slags (nærmest Herskabs-) Hønserier, som
det her drejer sig om. Begge de modsatte Næringsstofklasser ville i
saadanne Hønserier ofte være til Stede i en for sammentrængt Form,
og et passende Forhold af fortyndende Fyldefoder vil ofte være at
anbefale. Hvedeklid er delvis et saadant, tillige indeholdende en større
Procent af Æggehvidestof end hel Kærne. Affald fra Huset vil jo
som Regel blive givet i Form af saakaldt Blødfoder, som aldrig maa
gives i for vædskerig Tilstand; det maa være saa tørt som en sprød
og let brækkelig eller smuldrende Dejg. Hertil er Hvedeklid et godt
Tilskud, især hvis der er Sandsynlighed for, at den samlede Masse
falder vel meget i fedende Retning, i modsat Fald og som Regel føjes
der helst ogsaa lidt Havre- og Bygskraa til. Majs bør man helst slet
ikke benytte om Sommeren og med stort Maadehold om Vinteren.
Blødfoderet maa aldrig være i mindste Maade syrligt, og der maa
aldrig gives mere deraf, end Dyrene med god Ædelyst fortære i Løbet
af et Kvarters Tid en Gang om Dagen. Hvad der er tilbage, efter at
alle Hønsene i den Tid have haft Lejlighed til at forsyne sig, maa
fjernes. Hvis man har Ænder, som nødig maa gaa sammen med og
fodres i Fællesskab med Hønsene, kan det borttagne gives til dem.
Hønsene bør for Resten af Dagen have tørt Kærnefoder, afvekslende
Hvede, Havre og Byg, som de helst maa behøve at anstrenge sig lidt
for at faa fat i, Kærne for Kærne, ved at man nedhakker det med en
Rive i løsgravet Jord eller i Sand om Sommeren og i et tykt Lag ren
Halmstrøelse eller Løv, i Nødsfald Tørvestrøelse om Vinteren. Lige før
de vise Tegn til at ville flyve til Ro, kan man give noget hel Kærne i
Ædetrug for at være vis paa, at de faa Kroen fuld, før de gaa til Ro.
De bør altid have saa meget skørt og let ituhakkeligt Grønt af en eller
anden Slags, som de ville fortære. Intet er bedre end yderst kort af-
hugget Plænegræs, især hvis dette indeholder Hvidkløver. En god Del
heraf kan tørres i Skygge under gentagen Vending med Riven, gem-
mes paa et Loft eller et andet tørt Sted og benyttes om Vinteren ved
at paagyde det kogende Vand og holde det tildækket i nogle Timer;
det vil da være som frisk afhugget Græs. I øvrigt er Kaal, Salat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
